Træningsvideo

Du skal være medlem af familiehund.dk for at se vores videoer. Bliv medlem.

Den korrekte metode til belønning

Når du belønner din hvalp eller hund med mad, så er det så vigtigt at gøre det på den rigtige måde. På den måde forstærker du den adfærd du træner meget stærkere, end ved bare at skovle mad ind i munden på hunden.

[1]
Dette er øvelse nummer 1 af de 17 grundøvelser.

Leg med spring og tunnel

Her er lidt inspiration til dig og din hund. Lige nu (06-10-2021) kan du i Lidl købe forskelligt udstyr til at træne og lege med din hund.

Hund angriber haveredskaber

Oplever du også din hund angriber koste, skovle eller støvsugeren? – Her viser jeg hvordan du træner din hund til at acceptere disse ting ved at gøre objektet til ingenting. Til øvelsen har jeg lånt familien Fuglsbjergs schæferhund Thor, på bare 6 måneder.

Hund angriber støvsugeren

Rigtig mange oplever at deres hund angriber støvsugeren, eller mundstykket. For hunde er det jagt og bytte. Den ved slet ikke at det er dig der flytter mundstykket. Her viser jeg hvordan du nemt løser problemet, og får en hund der acceptere støvsugeren.

Sådan klipper du negle

I denne video fortæller Josie Quintrell, hvordan du lærer din hund at elske negleklipning. Metoden er helt enkelt, en pose med godbidder, en neglesaks og meget gerne en hund, der har lært kontakt-øvelsen. Det kan ikke fortælles bedre end Josie gør det med Yela i denne video.

Forstå din hunds hjerne

I denne video prøver jeg, ud fra et videnskabeligt synspunkt, at sætte ord på, hvordan vores hunde reagerer. Det er også en video der giver afsæt til en alternativ træningsform, hvor nærhed og leg med din hund, går hånd i hånd.

Glad hund på handlebane

Med nogle pinde og andre simple genstande, kan du bygge en handlebane, hvor du kan lege og udbygge din hunds lyst til at være sammen med dig, fordi det er sjov leg at følges med dig. Det gør bare samværet 1.000 gange sjovere.

Alene hjemme (hjemkomsten)

Mange har store problemer med deres hund ikke kan være alene hjemme. I denne video viser jeg, hvordan jeg hver eneste dag leger med Sally, når jeg kommer hjem fra arbejde. Et fast ritual og en dejlig oplevelse for Sally, som ved præcis, hvad der skal ske.

Min hund vil ikke være alene

Nå din hund ikke vil være hjemme alene, så kan det skyldes mange ting. Du kan sjældent gå direkte på problemet, men er nødt til at tænke andre grunde ind i opgaven. I denne video prøver jeg at sætte ord på de ting, der kan være med til at forstærke problemet med alene hjemme.

Lær hunden midt position

I denne video viser jeg, hvordan jeg får en hund jeg aldrig har trænet til at sidde i midt positionen. Samtidigt er det en metode der styrker både indkald og lineføring. Det hele bygger på positiv indlæring, en lille smule shaping og leg.

Få hunden til at gå pænt

Der findes flere metoder til at få din hund til at gå pænt i snor, her viser jeg en af metoderne som primært handler om at få hunden til at syntes, at du er den sjovest i verden at være sammen med. Det er en simpel, men meget effektiv metode, som din hund vil elske.

Må din hund spise is

Hvis du søger oplysninger på nettet, vil du finde mange forskellige svar på spørgsmålet. I denne video prøver jeg at samle op på de faktuelle oplysninger om emnet, og har også en forslag til den gode is for din hund.

Hvad er tillidsøvelser

Med inspiration fra bl.a. absolute-dogs.com, viser jeg en række videoer med ideer til leg. Legene har til formål, at skabe en positiv relation mellem dig og din hund. Dette sikre stabilt indkald, lyst til at gå ved din side og begrænser din hund lyst til at løbe efter ting, der bevæger sig.

Drop madskålen

Mange klager over at deres hund ikke spiser. Prøv at droppe madskålen og i stedet bruge den daglige madration til at lege med din hund. Så skal der nok blive spist op, og både hund og ejer har det festligt.

Fang mig hvis du kan

I denne tillidsøvelse, skal du få din hund til at fange dig. Det er en leg der skal annimere din hund til at løbe efter dig, rundt om et objekt. Det skal med andre ord skabe værdi at være hos dig og i at følge efter dig. En simpel øvelse med stor effekt.

Kroneput (gemmeleg)

Denne leg skaber et behov for hunden for at være sammen med dig. Det skal altid kunne betale sig at komme, og der skal være stor værdi i at være sammen med dig. Det betyder større succes ved indkald, og det kan få din hund til at fravælge en kat til fordel for dig.

Hold øje med dig

Her er det en leg, der skærper din hunds fokus. Alt det sjove udspringer fra dig. Man kan selv lave varianter, men som med alle tillidsøvelser, så handler det om hunden skal se dig som det sjoveste at være sammen med. På samme tid skaber jeres relation kæmpe værdi for hunden.

Leger ottetal med Olli

I serien af tillidsøvelser er denne leg rigtig god i forhold til at skabe tryghed omkring dig. Gennem denne leg opnår du at hunden har lyst til at være tæt på dig, fordi det kan betale sig og fordi det er sjovt.

Tæt på er sjovt

Denne leg er så simpel, at man tror det er løgn. Det er det ikke, for med denne leg lærer du din hund, at hos dig kan det virkelig betale sig at opholde sig. Leg dit på gåturen, i køkkenet eller i haven. Alle steder er gode steder.

Tæt på med en twist

Denne leg er også simpel, men utrolig effektiv. Her danser jeg twist med Olli, og bygger mere på i forhold til glæden ved at samarbejde og lege. Stop hunden fra at løbe efter cykler, fugle eller en hare med disse lege.
Ikke flere videoer, men flere er på vej!

Log ind på familiehund.dk

Er du endnu ikke medlem? Bliv medlem.

Bliv en del af nyhedsbrevet