FAQ

Det kan ikke trænes hjemme hos os, fordi det skal trænes hjemme hos jer selv. I bund og grund er det jer der skal have nogle teknikker, og det er bedst i hvalpens vante omgivelser.

Når hunde udvikler seperationsangst, så skyldes det for det meste den måde man omgås hunden. Når det er sagt, så har i også valgt en race, som er meget dårlig til at være alene. Det du beskriver er helt normalt for en Cavapoo, og det kræver stort arbejde at få vendt den adfærd. Det kan I ikke sende den på plejehjem for at få fikset, det er noget I skal arbejde intenst med fordi det er en egenskab for en Cavapoo, at den ikke tåler at være alene ret meget. Den er 6 måneder nu, men det kan sagtens arbejdes med, men ikke kurreres på 2 timer eller 2 uger.

Som sagt så skal det arbejdes med det hjemme hos jer.

Du må træne dagen lang. Træning med en hvalp er jo en konstant proces, hvor enhver lille ros er læring for hunden. Ikke kun i øvelser, men også i social omgang med familien. Så du skal bare give den gas, med de små daglige rutiner og justeringer.

Hvis du med spørgsmålet mener – træn: gå pænt, sit, ro, indkald og mere krævende træning, hvor din lille hvalp skal holde fokus og være engageret, så skal du ikke træne mere en 8-10 minutter ad gangen. Gå aldrig længere, end at øvelsen slutter med en glad og motiveret hvalp, der vise lyst til mere “leg”. Nu er dit spørgsmål jo ret generelt, men den blanding af hund du har, er jo to vidt forskellige racer. En dansk spids vil arbejde meget for en godbid, den elsker næsearbejde og apportering, mens en Samojede måske er lidt mere selvstændig og kræver mere arbejde. Så du skal vurdere, om din hvalp er engageret og viser lyst, gåpåmod og fokus. Det afhænger også meget af, hvad det er for en øvelse. Nogle øvelser kræver meget af hvalpens fokus, mens andre øvelser bare er sjov og udviklende leg for hvalpen.

Men du kan øve mange gange om dagen, med pauser på 1 til 2 timer mellem. Det vil både du og hvalpen have godt af, men stop inden hunden viser manglende interesse og fokus. Alle øvelser og leg skal slutte med succes, og med overskud og lyst til mere

Man skal ikke lade fremmede hunde “lege”, det er helt misforstået at socialisering af domesticerede hunde skal det. Lær din hund at være sammen med andre hunde på afstand, lær den at det er hyggeligt og en god oplevelse. Det betyder også at have begge hunde i snor, og belønne for at acceptere hinandens tilstedeværelse med ro på.

I forhold til en ny hvalp i huset, så er det noget helt andet. Det kan foregå på samme måde, som hund introduceres til en kat. Begge holdes i line, 2-3 meter fra hinanden. Når det accepteres, så rykker man lidt tættere. Det er vigtigt at de mødes roligt, og hundene ikke begynder at tumle rundt. Så risikerer man ikke en dårlig oplevelse ved det første møde. Det skal være gradvist. Afhængig af hundene, kan det vare fra 5 minutter til flere timer. Tiden er din ven – giv dig god tid 🙂

Jeg er lidt i to retninger her. Alene hjemme i et bur er no-go i min verden. Til gengæld kan det være en god løsning, når I får hvalpen hjem, at lære den, at det er rart at være i et bur. Gerne det bur, som I kommer til at anvende i bilen. Træn det som noget godt. Hav buret i stuen, når I ser TV – lad Zif bruge den som sin kurv, flyt buret til soveværelset når I skal sove, så Zif kan sove i buret sammen med jer. Når Zif er i buret i stuen, så lad være med at lukke lågen, men gør det frit for ham at komme ud og ind. Om natten er det en fordel, at lukke lågen, for så bliver der ingen uheld. Men brug de første 14 dage på at træne buret, og gør det til verdens bedste sted, med godbidder inde i buret osv.

Ved at gøre det med det bur I skal anvende i bilen, så opnår I den bonus, at Zif vil være helt tryg ved at køre bil, fordi han kender buret, og forbinder det med gode oplevelser.

Det er vigtigt, at I træner hundegård allerede nu. Lær den at hundegården er et rart sted. Start med at lade den være inde i gården, mens i også er inde i gården. Luk ikke døren, men lad den frit løbe ud og ind, mens i opholder jeg inde i hundegården.

Når det går strygende, så læg små godbidder inde i hundegården – og vis Mille ind i hundegården – mens I er udenfor – luk IKKE døren. Løber den ud, så smid en godbid ind og ros den for at gå derind. Når den er tryg ved det. Så luk døren et kort øjeblik, men aldrig så længe at hun bliver urolig eller piber. Det skal være en god oplevelse.

Når det spiller, så gå lidt væk og kom tilbage og luk op. Gå længere og længere væk, for til sidst at forsvinde i nogle minutter. Hvis Mille begynder at gø, så er i gået for hurtigt frem. Det skal være en god oplevelse. Sådan bygger man det langsomt op. Hundegården skal være et dejligt sted for hende at opholde sig, både mentalt og fysisk.

Træn det når I er hjemme – efter et stykke tid, så kør en lille tur i bilen og kom tilbage – så lærer Mille lydene også.

Det er helt sikkert, at “du” har trænet ham til den adfærd, eller rettere dine gæster har trænet ham. Han forbinder nemlig gæster med noget der har værdi, fordi han har oplevet det siden han var hvalp. Dengang var han jo bare nuttet, og dejlig, og alle måtte røre, nusse og lege (jeg tror jeg har ret).

Det er helt naturligt at han forsøger at få dine gæster til at være aktive sammen med ham, fordi han forbinder det med en gode oplevelser. Gæsterne helt ignorere ham. Det betyder også at de ikke skal kikke på ham, tale til ham eller nusse ham. Han vil naturligvis forsøge sig, med alle sine tricks for at få kontakt, men vær standhaftig og hold ud. Det tager 3-4 uger at træne en uønsket adfærd ud af en hund, så det her er ikke løst med et trylleslag. Derfor er det en god idé at bruge figuranter. Når de “rigtige” gæster kommer, så instruer dem i, hvad de skal gøre, eller rettere “ikke gøre”. Nemlig absolut ingenting. Lad Dexter give den gas, lad ham prøve alle sine tricks, lad være med at sige NEJ eller noget, lad ham selv finde ud af, at der ikke kommer nogen respons. Kommer ham med sin bold, så rør den ikke. De første gange kan det måske tage 15-20 minutter, inden han dropper sit forehavende. Men holder du fast, så vil det gå kortere og kortere tid.

Du skal til gengæld belønne ham for den adfærd du ønsker. Det vil sige – når han langt om længe lægger sig ned, eller bare er rolig – så siger du dygtig og belønner. Han skal opdage, at den største værdi er at være rolig. Husk altid at belønne ønsket adfærd – det er vejen frem 🙂

Men brug kaffeglade tålmodige figuranter til indlæring 🙂

Ja en Boxer er jo den meste fantastiske hund, og også den perfekte familiehund. Det er godt I har tjekket dens behov for stimulering, for på det punkt adskiller en Boxer sig lidt fra de fleste hunderacer. Den adfærd du beskriver, i forhold til hestepæren, giver mig måske et hint om et indsatsområde. En Boxer skal virkelig se dig som sin leder. Ikke i en autoritær forståelse, men som den, der kan vise vejen og løse problemer. En Boxer er jo på mange måder sin egen herre, og kan være svær, at få til at gå væk fra en hestepærer, hvis det lige er det, der fylder i hovedet på den, eller duften bare er uimodståelig. Den adfærd er ikke stress, men nærmere kom nu – lad mig få lov – lad mig få lov. Du kan godt stå på snoren, som du gør, og det skal nok skabe ro efter nogle minutter, men der er absolut inden lærring i det for Wilma. Du skal i stedet vise et alternativ der er meget sjovere for Wilma, og det er her det hårde arbejde sætter ind for dig. Det første du skal arbejde med, er at få et 100% sikkert indkald, der virker med et enklet kald. Det skal altid være en fest at komme til dig.

Når hun begynder at hoppe op, så bliver du stiv og passiv som en klippe. Du må ikke kikke på hende, du må ikke skubbe hende væk og du må ikke tale til hende. Når hun får alle 4 poter på jorden, af sig selv, så belønner du PÅ JORDEN – du må ikke give hende belønningen i munden. Hun skal opleve at værdien er på jorden. Det er vigtigt at time det rigtigt, for hun må ikke få den opfattelse, at belønningen er for at hoppe op og komme ned. Derfor må belønningen IKKE falde i samme sekund hun rammer jorden, med alle 4 poter. Tæl til 5 og beløn så på jorden. Giv mange beløndinger på jorden efterfølgende (tæt omkring dig selv), mens du går lidt rundt. På den måde lærer hun stille og roligt, at der ikke er nogen som helst belønning / værdi i at hoppe op, men der imod i at holde alle 4 poter på jorden. Du vil opleve, at det virker i løbet af få forsøg.

Inden jeg svarer på jeres 5 konkrete spørgsmål, så lige en lille kommentar til, at hunden bliver frustreret og begynder at gø. Når det sker, så stopper du med de samme al interaktion med hvalpen. Ikke se på den, ikke skubbe til den og ikke tale til den. Det kan måske stå på i 5 minutter. Når den stopper med at gø, så belønner du hunden for at være rolig, og fortsætter med at være aktiv sammen med den. Den vi sikkert forsøge igen, men du vil opleve at tiden den gør bliver kortere og kortere, for den gør kun det der kan betale sig – sådan er hunde. Du må IKKE sige nej eller ti stille eller noget, bare have tålmodighed.

1. Træn lige så tit det er muligt. Så længe den er hvalp (op til 6-7 måneder) så kun i korte intervaller på 5-10 minutter. Husk også på, at træning ikke bare er nu træner vi, det er også små ting i hverdagen. Beløn hver gang du oplever hvalpen gør noget, som du gerne vil forstærke. Brug enhver lejlighed til at sige dygtig. Al interaktion med din hund er træning eller vedligehold af ønsket adfærd.
2. Lige så mange forskellige øvelser du har lyst til, men start med de øvelser der handler om samvær med hvalpen. Tillidsøvelser er et godt sted at starte, fordi det 100% bygger på leg. De 13 grundøvelser er også et sted at arbejde ud fra.
3. Ja – træning holder aldrig op – træn hele hundens levetid – den vil elske det. Når først hunden kan en øvelse, så er det i sig selv en belønning for hunden, at udføre øvelsen. En hund skal forbinde enhver kommando med noget den får noget ud af. Mens den er hvalp, så motiveres den af godbidder, når den bliver ældre, så kan en lille nus mellem ørerne gøre samme effekt. Stop aldrig med at vedligeholde øvelser.
4. Ja helt afgjort. Sørg for din hvalp ikke lige har fået mad, for så skal den sove. Ellers kan du træne og lege, når du har mulighed for det hele dagen
5. Det er en god idé at starte med øvelser, hvor kommunikation er omdrejningspunktet. Din lille hvalp skal lære at begå sig i en menneskeverden, og forstå dit kropssprog og dine signaler. Så leg med din hvalp, og brug de øvelser jeg har beskrevet under tillidsøvelser. Derefter går du stille og roligt igang med de 13 grundøvelser i den rækkefølge

Spørgsmål af denne karakter giver jeg gerne et bud på, men generelt er jeg af den opfattelse, at der skal en professionel adfærdspsykolog ind over disse udfordringer.

Det er en fejl at tro, at enhver hund skal kunne enes med en anden hund. I min verden så snuser hunde ikke nødvendigvis til hinanden, men kan godt være sammen med- og omkring andre hunde.

Men det er ret tydeligt for mig, hvad der foregår, i det du beskriver. Hvis jeg tager det du skriver for pålydende, så er det Calle der bestemmer hos sin familie. Han har taget lederskabet, og vil ikke sådan bare lige invitere en ny hund ind i sin flok. Dette skyldes at han ikke bliver trænet. Det er så utroligt vigtigt at træne sin hund, fordi det skaber den ro der skal til og fordi det giver hunden tryghed, fordi den kan overlade styringen til os mennesker. Når du beskriver, hvordan en gåtur foregår, hvor han på en bytur, trækker og er snot forvirret, så er det præcis samme problem. Han er i en ny situation, men ved ikke, hvordan han skal begå sig – hvis han er trænet, vil han i stedet holde øje med personen i den anden ende af snoren, og vide at hvis hun er rolig, så kan jeg også være det. Det er ikke ok at lade Calle løbe frit rundt, mens Zif er i snor. I vil sikkert have oplevet, at han har pisset på hvert et græsstrå, hvorefter han har hævdet sit nye territorie over for Zif.

Der er mange ting de kan gøre, det der med at den er så sød – den holder ikke. Udfald er et problem der skal arbejdes med. Hver gang han lykkes med at få en hund jaget væk, så er det succes for ham, og det vi forstærke den adfærd. Pludselig en dag, så er det et barn der får en tur, og så kender vi jo godt konsekvensen. De skal (din datter) skal tage lederskab. Calle skal ned fra sofaen, for lige præcis det at kan ligge der og sole sig, kan være en del af problematikken. Calle skal være på gulvet i sin dejlige bløde kurv, han skal fodres efter andre har spist, han skal ikke have hapser ved spisebordet, han må ALDRIG gå først ud af hoveddøren, han skal altid have værsgo når han spiser osv. osv. Hunde læser kropssprog så tydeligt, og det er vigtigt, at Calle stille og roligt lærer, at han ikke er chefen. Det er ikke afstraffelse eller NEJ NEJ NEJ, det er positiv forstærkning, han skal opleve at andre tager beslutninger for ham, i de situationer, hvor vi gerne vil have menneskelig social kontakt. Han SKAL gå i snor, når der er andre hunde i nærheden. Træn også ro med ham og sid lige så stille, mens andre hunde går forbi. Beløn ham for at holde sig i ro – gør det til en dejlig positiv oplevelse for ham.

Nej en vandpistol er ikke løsningen.

Der er flere løsninger – den første kræve tålmodighed

Hvis I giver den opmærksomhed når den ”flipper ud” – så opnår den jo det den vil, nemlig at blive set og leget med. Du tænker måske, at når du tager den i nakkeskindet og bære den ned af sofaen, så er det opdragelse, men for din hund er det sjov leg – yeahhhhhh 🙂 Så første metode er totalt at ignorere det du ikke vil have – ikke se den, ikke røre den ikke tale til den. Når den er færdig med at ”flippe ud” efter 30 minutter, og til sidst giver sig hen, så kan du forsigtigt belønne. Men stille og roligt, for den er som en spændt fjeder – for meget ros – så er vi igen i gang med legen. Det kan være barskt, men det virker hurtigt, hvis bare I er 100% konsekvente.

Et quick-fix er at lære den at være i et bur i stuen. Når den begynder at tåge rundt, så lukker du den stille og roligt ind i buret, og ignorerer den, indtil der er ro. Så lukker du lågen op, så den kan komme ud, hvis den har lyst. Du må dog ikke købe et bur og så starte med at lukke den ind – det skal trænes med din hund – i små doser, når alt ånder fred og idyl. Du kan først bruge løsningen med et bur, når din hund elsker buret, fordi den forbinder det med noget dejligt – det må ALDRIG være et sted til straf og ydmygelse!

En anden metode er at du sætter en lille line på hunden, en tynd katteline. Når så den sætter gang i løjerne, så kan du ved hjælp af linen, stille og roligt vise hunden ud i bryggerset eller et andet rum til time-out. Når der er ro ( der kan gå lang tid de første gange) så lukker du døren op, og belønner. Hver gang den speeder op, tager du så konsekvent linen, og viser den ud stille og roligt i time-out. Men husk det ikke er en straffeaktion, men en henvisning. Du skal forhold dig neutral og ikke vise irritation eller vrede – bare stille og roligt føre hunden væk. Du må ikke hive den afsted i linen, men stille og roligt vise den vej, guidet af linen.

Hos os sover Sally, og andre hunde vi passer eller har til træning, altid i soveværelset hos os, i en lækker blød kurv på gulvet. Det giver god mening at være sammen med ”flokken”. Vi flytter Sally’s kurv rundt i huset. Opholder vi os i stuen, så står kurven der – på terrassen, så står kurven der – og altså også i soveværelset.

Hvis I skal være væk fra hunden for at gå på arbejde, så har I valgt en vanskelig race. En bomuldshund er ikke en “alene hjemme” hund. Det er meget vanskeligt at træne med en Bomuldshund der er 25 uger gammel. Det skulle være trænet fra første dag i fik den hjem. Det kan indlæres, men det er et stort arbejde lige præcis med denne skønne race, der på alle måde er en hund der elsker selskab med andre hunde og med mennesker.

Der er ting du kan gøre, som at lære ham at være i et bur, afgrænse hans territorium o.lign. Men der skal trænes intensivt og struktureret, for at vende tendensen. Jeg vil anbefale at kontakte en lokal adfærdskonsulent, der kan besøge jer, og lægge en plan for en indsats. Du skal nemlig træne det, når du ikke har brug for det – det vil sige at du skal have mindst én uge til rådighed, hvor du kan træne mange gange hver dag. Små faste rutiner udført på en sådan måde, at din “hvalp” forbinder det med noget godt og positivt at være alene. Der er så mange metoder, og måske er det en kombination af flere metoder du skal i gang med. Du skal regne med at det tager op til en måned at få det kørt ind, men hvor det går bedre og bedre undervejs.

Jeg vil som sagt anbefale, at du kontakter en adfærdskonsulent i dit område, for der skal laves en god plan, som både passer med din rutine og med hundens konkrete “state of mind” 🙂

Jeg vil anbefale dig at kontakte:

Sonja Øllegaard Jensen

Tlf.: 20 63 13 93

Mail: sonja@vipets.dk

Ja det er da en værre redelighed. Din dyrlæge har en pointe, med at lade Molly sove i et bur i soveværelset, i en kort periode. Men jeg tror I skal se godt på jeres egne handlemønstre. Hvis ikke hun gør sit på gåturen, så er det sikkert fordi det er alt for spændende for næsen, det er jo en labrador, som elsker at snuse. Så hvis du kommer hjem fra gåturen, og der ikke har været gevinst, så skal du tage fat der.

Først og fremmest, så skal du nok i gang med pottetræning igen, altså ikke lufte Molly med bare at trave afsted, men gå udenfor når hun har spist og ikke lade hende snuse og gå på opdagelse. Når hun så har tisset og lavet nummer 2, så ros for det, og gå ind med det samme. Toiletturen er kun toilet og ikke andet (under indlæring). Så kan du vente 10 minutter og så ud på aftenens travetur.

Det vil også være en god idé at bruge to forskellige liner, i den proces. Normalt løfter man hvalpen ud, men Molly er vist lidt for stor at bære på. Hun lærer hurtigt, at den røde korte line er til toilet og den blå lange eller flekslinen er til gåturen. Du kan også bruge halsbånd til toiletturen, og sætte sele på til lufteturen. Men lær hende at toiletbesøg kun er det, og gåturen er fun fun fun.

Jeg er sikker på, at hun fortæller dig, at hun skal ud. Det er sikkert ved at blive urolig og gå frem og tilbage, indtil trykket blive for meget for hende. Det er bare ikke så let at læse hendes kropssprog, når i alle sammen er i drømmeland. Derfor er dyrlægens gode råd om at sove i et bur, en god ide, i kombination med toiletrutinen. Når først der er gevinst hver aften, så stopper det indendørs griseri af sig selv.

Det skyldes næste altid, at man har leget med hænderne i munden på hunden, da den var lille hvalp. Den forbinder det derfor med noget rart – en slags belønning.

Løsningen er IKKE at sige nej, for det er der ikke nogen læring i. Løsningen er at belønne Marley for ikke at bruge sin mund til at hilse med. Hvis Marley er glad for at træne med godbidder, så er det det bedste short-cut, for så skal han have en belønning inden han når at lukke munden op. Hvis han får held til det, så trækker du stille og roligt hånden til dig, og belønner efter 3-5 sekunder. Du må endelig ikke belønne lige når han slipper, for så træner du bid i min hånd og få en belønning. Timing er afgørende. Han skal opleve at der er værdi i bare at være der og hilse på, men ikke i at gnave i hænder.

Det gælder alle i huset, at ingen må lade ham få lov til at ‘bide’.

Det er i øvrigt en helt naturlig adfærd for en hund. Det er den måde den som hvalp kommunikerer med sine søskende i kuldet, og det er den måde den provokerer sin mor til at lege og tumle. Den skal bare lære, at den helt naturlige sociale adfærd mellem hunde, ikke er en ønsket social adfærd med dens menneskeflok.

Fra i dag siger du ikke nej, men belønner for den ønskede adfærd. Træn med alle i familien, og gerne med figuranter (venner eller naboer), så den lærer, at det gælder for enhver der kommer ind ad døren, at kontakt aldrig opnås vis mulen, men kun ved at logre med halen

Der er nogle ting der er så vigtige, med den dejlige race du har valgt. LEG LEG LEG LEG LEG og mentale udfordringer. En Islandsk fårehund er super energisk, og som ejer skal der være tid til masser af leg, sammen med hunden. Jeg er 100% sikker på, at den stresstilstand du beskriver, skyldes understimulering. En fårehund gør meget, og jeg tænker også hun også gør meget for at få din opmærksomhed.

Første og vigtigste ting er, at du ALDRIG må kaste bold eller pind med hunden. Den vil være i stand til at blive ved i timevis med det boldkast, men den falder ikke til ro igen. Boldkast er sikker kilde til kortisol i kroppen på hunden, og det stresshormon kan tage op til 7 dage at få ud af kroppen igen.

En Islandsk fårehun elsker at lege (arbejde) og brug sin meget dygtige hjerne. Derfor er de øvelser, som du først og fremmest skal tage i brug, øvelser der stimulerer dens intellekt. Når denne hyrdehund arbejder aktivt, med at løse opgaver, så får du en rolig hund.

Tjek under menuen øvelser ⇒ Mental stimuli

Det er også en god idé at tage fat på de 13 grundøvelser, og skal du lave sjove ting sammen med hende, så tjek alle tillidsøvelserne, her på side.

En Islandsk fårehund kan arbejde i timevis (også en hvalp på 6 måneder) – derfor er det vigtigt at du lærer hende en afslutningskommando, når du bliver træt (og for at passe på hende). Det kan være slut eller et andet ord du vil bruge, sagt i en sød og blid tone. Når du siger det ord, så stopper alt interaktivitet. Til at begynde med forstår hun ikke din hensigt, men hvis bare du er konsekvent med det, så går der ikke længe før det er indlært.

Mange hundeejere, med dine udfordringer, siger også nej i et væk. Er du en af dem, så stop straks med at bruge ordet nej – Du skal i stedet tilbyde et alternativ til det hun har gang i, og derfor skal du kun bruge positiv forstærkning. nej er ikke vejen frem

Mit svar her er nej – det er ikke en god idé at hunde ligger i sengen. Det er langt bedre at hunden ligger i en dejlig lun og hyggelig kurv ved siden af sengen i soveværelset, således at den ikke ligger i ske med lederen.

Hvis du giver din hund samme rettigheder, som dig selv, så giver du også anledning til en kamp om hierarkiet imellem jer. Det samme gælder hvis du lader din hund kravle rundt i møbler, eller have råderet over den bedste stol i stuen. Ofte når jeg kommer ud til familier, hvor hunden trækker som en slædehund, eller farer ud ad fordøren når den åbnes. Her er det første spørgsmål ”sover den i sengen hos jer”? Svaret er næste altid ja, eller kun hos vores datter/søn. Det er her vigtigt at forstå, at en hund der trækker, vil vise og bestemme vejen, det samme gælder en hund der ikke kan vente pænt, når fordøren åbnes. Alle disse udfordringer kan tit spores tilbage til den misforståelse, at vores hunde, har ret til at sidde i sofaen samme med os, eller ligge i sengen. Ud over det hierarkiske perspektiv, så er det selvfølgelig også den hygiejniske vinkel. En seng fyldt med hundehår og andet snask fra pelsen, er ikke tiltalende.

Alt det du beskriver skal som udgangspunkt trænes, når du IKKE har brug for det. Det som i hvert fald skal etableres er, at du skal være mere interessant, end det der sker foran dig. Er din hund ivrig for mødet med andre mennesker, så er det jo et minde den har fra lille hvalp, hvor alle og enhver altid kommer og spørger må jeg røre hunden. Vi er vel gode mennesker, men vi gør os selv en bjørnetjeneste ved at være så venlige. Hvalpen trænes jo i, at når den trækker i retning af en anden person, så vanker der nus klap og endda godbidder ind i mellem. I den periode, hvor du træner hvalpen, så er svaret altid nej jeg er ved at træne.

Du skal i gang med at træne tillidsøvelser. Felix skal lære at det er hos dig der er sjovt, og ved den andet menneske eller den anden hund. Disse øvelser skal du starte i din egen have, eller der hvor du oplever mindst stimuli. Så flytter du langsomt øvelserne ud i lidt mere støjende omgivelser, mens du holde fast i de gode lege, som du finder under menupunktet tillidsøvelser. Så kommer det stille og roligt. Det du gør med at vende om er ok i situationen, og du må aldrig lade Felix komme i mål med at trække sig hen til en anden hund – du skal vinde hver gang, og det skal helst være med løs line og en masse sjov i dit selskab, at det lykkes.