kompetencetræning

Træn din hund til succes

Da jeg begyndte at træne hund i DCH i 80’erne, var jeg meget tiltrukket af konkurrencer og oprykning i klasserne. Jeg lærte, at der var en indlæringsfase, hvor vi brugte magt og frygt til at lære vores hunde den ønskede adfærd, og derefter, når hunden havde fået mulighed for at forstå adfærden, gik vi videre til kompetence-træningsfasen. Artiklen her handler om, hvad kompetence-træning er, hvorfor vi skal ændre vores tankegang om denne fase, og hvilke andre muligheder vi som hundeejere har for at hjælpe vores hunde med at forstå præcis, hvad vi forventer af dem på en opbyggende måde.

Mange anvender stadig den hårde metode

Sandheden er, at mange trænere af jagthunde stadig tror, at den tilgang til træning, der virkede dengang, også er god for nutidens hunde. Personligt tror jeg ikke, det var så fantastisk for mine første hunde, og jeg mener, vi kan gøre det meget bedre for hundene.  det, der er rigtigt for mig, er måske ikke rigtigt for dig. For dig, der læser denne artikel, er det op til dig at afgøre, hvad der føles rigtigt. Det, du vælger, vil afspejle den type person, du ønsker at være, og den type forhold, du ønsker at have med din hund. Du kan få en fantastisk veltrænet hund uden behov for fysiske eller verbale korrektioner, skæld ud eller intimidering. Lad os tale om kompetence-træning. Når jeg siger ordet “kompetence-træning,” tænker du måske på at styrke og udvide hundens færdigheder. I den gammeldags tilgang testede vi, hvor godt hunden forstod, hvad vi havde lært den, og straffede den, hvis den ikke gjorde det korrekt. Hvis hunden fejlede, fx hvis jeg bad den om at blive, kastede en bold, og den ikke blev, ville jeg tidligere måske have brugt en vred, verbal straf og derefter give den et hårdt træk i halsbåndet og gentage kommandoen: “Bliv.” Så ville jeg kaste bolden igen. Hvis den lavede en ny fejl, kunne jeg give et endnu hårdere træk: “Bliv.” Desværre antog jeg nogle gange, at hunden var stædig, fordi jeg var af den overbevisning, at den godt kendte kommandoen “bliv.” Hvorfor valgte den så ikke at gøre, hvad jeg bad den om? Men hunde gør altid deres bedste med den træning, vi har givet dem, og det miljø, vi har sat dem i. Hvis de ikke gør, som vi forventer, betyder det, at vores forventninger er højere end den læring og træning, vi har givet dem i det pågældende miljø.

Det er kun hundetræneren der fejler

Så hvem er ansvarlig her? Har hunden brug for en korrektion, når den reelt ikke har gjort noget forkert? Det er træneren, der har sat den i den situation. Kompetence-træning har en positiv betydning og påvirker vores tilgang, så vi fokuserer på at hjælpe hunden til succes i stedet for at lede efter fejl. Inden jeg røber hvad jeg gerne vil have, du tænker over i din hundetræning, er det vigtigt at vide, at der er to hovedfaser i træningen. Først er der indlæringsfasen, hvor vi introducerer en færdighed til vores hund.

Husk de fem trin i læringspyramiden:

• Få kontakt
• Opsæt kriterier for øvelsen
• Vær tydelig i din kommunikation til hunden
• Introducér udfordring
• Udbyg kompleksitet

Hver øvelse er et nyt trick

Uanset hvad du lærer din hund, så er det kun ét trick. Det handler om at lære hunden en adfærd. Du kan lære en hund de mest utrolige ting, og hvis du tænker på hver færdighed som ét trick, som f.eks. “giv pote,” så er alt muligt for dig og din hund. Indlæring involverer tre elementer: hastighed, kriterier og Responstid. For det første hastighed: Hvor hurtigt eller langsomt ønsker du, at hunden skal udføre adfærden? Dette kunne også være en del af kriterierne, men jeg holder hastighed som et selvstændigt element, fordi jeg, for det meste, ønsker, at min hund gør ting hurtigt. Min overbevisning er, at hvis du beder en hund om at lægge sig ned, og den gør det straks, eller hvis du beder den om at sætte sig, og den gør det omgående, så er det en hund, der nyder at arbejde sammen med dig og er engageret. Der er måske nogle ting, som du ikke ønsker, at din hund gør hurtigt, men den gode nyhed er, at du bestemmer, hvad den ideelle hastighed skal være. Elementerne i indlæringsfasen er altså: Hastighed – hvordan adfærden udføres. Kriterier – en beskrivelse af præcis, hvad du ønsker af adfærden. Responstid – hvor hurtigt hunden reagerer, når den får en kommando. Responstiden er tiden mellem, når du giver kommandoen, og når hunden udfører adfærden. Det adskiller sig fra hastighed, som handler om, hvor energisk adfærden udføres. Hvis du fx siger “sit,” og hunden tøver, er responstiden lang, og det kan signalere, at hunden ikke er sikker på, hvad der forventes. De tre elementer – hastighed, kriterier og responstid – er det, der skaber, hvad jeg kalder “power-ord.” Hvis dit indkald (fx ordet “kom”) er et power-ord, skal der være kort responstid, høj hastighed og opfyldelse af de kriterier, du har fastlagt, såsom at hunden ikke stopper for at snuse, tisse eller spise noget på vej tilbage. Dette skaber klarhed i indlæringsfasen. Den anden fase i læring er færdighedsfasen. I denne fase vil hunden udføre adfærden med minimal responstid, passende hastighed og en stærk forståelse af de fastlagte kriterier. Færdighedsfasen betyder, at hunden efterhånden kan udføre adfærden korrekt under påvirkning af forskellige stimuli. Forskellen mellem disse faser handler om generalisering – hvordan hunden kan udføre adfærden på tværs af forskellige miljøer og under påvirkning af forskellige distraktioner. Dette er det, vi arbejder med i kompetence-træningen.

Hav tålmodighed – gå langsomt frem

En adfærd skal være 80 % succesfuld, før vi introducerer en ny distraktion. Hvis vi fx træner i at ignorere en distraktion som en bold, børn på løbehjul eller cykler, lærer hunden gradvist at se disse ting som baggrundsstøj, fordi dens opmærksomhed er på os og den opgave, vi har givet den. En hund, der har opnået generel forståelse og glæde ved en adfærd, kan udføre den i forskellige miljøer uden at blive distraheret af omgivelserne – det, jeg kalder miljøneutralitet. Hunden kan gøre det uanset omstændighederne. For at nå dertil inddrager jeg én ny distraktion ad gangen og evaluerer hundens forståelse, hvor jeg gerne vil se 80 % succes, før jeg tilføjer noget nyt. Der er en enkel metode kaldet “skub, bliv eller drop.” Den går ud på, at hvis hunden mestrer fire ud af fem gentagelser, så ”skub” videre til et nyt trin. Hvis den kun klarer tre ud af fem, så “bliv” og gentag øvelsen. Hvis den kun klarer to eller færre, så “drop” til et nemmere niveau. Dette sikrer, at hunden opbygger kompetence og forståelse i ethvert miljø. Hvis vi fx træner i stuen og derefter i køkkenet og ser, at hunden klarer det hver gang, betyder det ikke nødvendigvis, at den vil kunne udføre det samme ved en børnefyldt legeplads. At tage sig tid til at opbygge en generaliseret adfærd betyder, at du investerer i et stærkt bånd med din hund. Måske tager det et år, to år eller mere, men det giver hunden frihed og glæde sammen med dig hele livet igennem. Så i alt dette viser du din hund, at du ser den, forstår hvor den er i sin læring, og at du giver den tydelige muligheder for succes. Dette er en positiv måde at tænke træning på og gør læringsprocessen til et skønt samarbejde mellem dig og din hund.