Selv den sødeste hund kan bide – Både i kådhed, afmagt og aggression
Forside / Hunde kan altså bide
Ifølge en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed blev der i perioden 2015-2020 årligt registreret omkring 5.500 besøg på skadestuer i Danmark som følge af hundebid. Det betyder, at hundebid udgør en relativt lille, men markant del af de skader, der kræver behandling.
Dog er det værd at bemærke, at ikke alle hundebid bliver rapporteret, og der kan derfor være en vis underrapportering. Desuden varierer alvorligheden af bidene meget – fra mindre overfladiske skader til mere alvorlige tilfælde, som kan kræve kirurgisk behandling. De fleste hunde, der forårsager bid, er elskede medlemmer af familien, men har ikke andet at lave end at ligge på sofaen hele dagen. Hunde uden egentlige opgaver bliver ofte kede sig og kan udvikle stress og angst som følge heraf.
Langt de fleste hunde i Danmark får ingen formel træning. Nogle af de hvalpe/hunde, der trænes derhjemme, bliver trænet med konfronterende metoder, såsom at stirre hunden ned, slå den eller anvende fysisk magt. Det kan fremprovokere aggressive reaktioner.
Dårlig avlspraksis, såsom den der anvendes i “hundefabrikker” i udlandet og hos baggårdsavlere, spiller også en rolle. Disse avlere fokuserer kun på økonomisk gevinst og tager ingen hensyn til at avle hunde med godt temperament eller at socialisere dem med mennesker og andre dyr. Mangel på socialisering skaber frygt og usikkerhed, som er en af de største årsager til aggressiv adfærd.
I Danmark er dødsfald som følge af hundebid ekstremt sjældne. Der er kun rapporteret ganske få tilfælde gennem årene. Et af de mest omtalte tilfælde var i 2005, hvor en otte-årig pige fra Lihme ved Skive mistede livet, da hun blev bidt i halsen af en Briard. Dette skabte stor debat om lovgivning vedrørende farlige hunderacer og ejers ansvar.
Mange af angrebene, især på børn, kommer fra hunde, som barnet kender, men som de ikke bor sammen med hele tiden. Barnet besøger enten en ven eller et familiemedlem, eller hunden passes af familien, mens ejeren er bortrejst.
Udfald mod spædbørn sker som regel, når forældre har efterladt deres spædbarn i et område, som hunden opfatter som sit, såsom forældrenes seng, som hunden også deler.
Statistisk set er børn under fem år mest udsatte for at blive bidt, og de fleste af disse bid kommer fra en hund, barnet kender – familiens hund eller en hund, der tilhører et familiemedlem eller ven. Børn bliver ofte bidt i ansigtet, når de er tæt på hunden i øjenhøjde, hvilket gør det lettere for hunden at føle sig truet, på grund af af øjenkontakt.
Børn elsker at kysse og kramme hunde, selvom disse udtryk for kærlighed sjældent bliver forstået af hunde på samme måde. Hurtige bevægelser kan aktivere en hunds jagtinstinkt, og høje stemmer kan nogle gange forskrække en hund og gøre den nervøs. En hund kan blive frustreret gennem voldsom leg eller drilleri, og et barn kan utilsigtet påføre smerte ved at trække i halen, rive i ørerne eller stikke i øjet.
Det er svært for børn at aflæse og forstå hundens kropssprog, og derfor ser de ikke signaler fra hunden, der kan advare om en potentiel farlig situation. Forældre kan også overse disse signaler, og selv i tilfælde, hvor hunde er kendt for at reagere aggressivt i visse situationer, bliver der sjældent gjort noget for at ændre hundens adfærd. Mange tror, at sådanne ulykker aldrig vil ske for dem.
Den bedste måde at have sine børn sikre omkring hunde på er, at forældre altid tager ansvar for deres hund og lærer deres børn, ikke kun hvordan de skal opføre sig omkring familiens hund, men også omkring andre hunde, de måtte møde.
Et lille barn bør aldrig efterlades uden opsyn med nogen hund på noget tidspunkt, og alle interaktioner mellem dem skal overvåges aktivt. Hvis aktiv overvågning ikke er mulig, skal barnet og hunden adskilles, så der ikke er mulighed for interaktion.
En hund bør ikke sove sammen med et barn på noget tidspunkt, da nogle af de værste bid er sket, når en sovende hund pludselig er blevet vækket – enten ved at barnet helt ubevidst vækker hunden, eller ved at barnet ved et uheld ruller ind i hunden, mens de sover.
Når både børn og voksne møder en fremmed hund, er det værste, man kan gøre, at læne sig ind over hunden og klappe den på hovedet. Det bryder hunde sig generelt ikke om, da det opfattes som en meget truende adfærd, set fra hundens perspektiv.
Hundens kropssprog er let at overse, enten fordi det misforstås eller er så diskret, at det kan være svært at opdage. Det er dog afgørende at lære at aflæse en hunds ubehag, da disse signaler fungerer som advarsler for, hvordan hunden har det. Disse signaler kan optræde enkeltvis eller i kombination med andre signaler, så det er vigtigt at se på hele hundens kropssprog for at få et mere klart billede af, hvad hunden kommunikerer.
Når du går ind i en tøjbutik og skal finde et par bukser, hiver du dem ud af stakken eller tager dem ned fra bøjlen for at undersøge syninger, farve og detaljer. Du bruger dine hænder og sanser til at vurdere varen. Hunde har samme behov for at undersøge, men de bruger deres mund og sanser. Det er derfor helt naturligt for en hvalp at udforske ting med munden.
En anden grund til, at hvalpen bider, er for at teste, hvor hårdt et bid kan være, før det gør ondt. Hvalpe leger og bider i deres søskende og mor, og når én piver, stopper bideren ofte. Denne interaktion er en del af hvalpens natur og dens måde at forstå sociale spilleregler på.
Når hvalpen flytter fra kuldet og moren, kender den ikke andre måder at være social på end gennem bid og nap – det er den opvækst, den har haft. Men for os mennesker er det ikke sjovt at blive bidt i, og derfor skal hvalpen lære at omgås mennesker på en ny måde.
Selvom det kan være fristende at lege med hænderne, skal du aldrig gøre det. For hvalpen er det en fantastisk oplevelse, der udløser glædeshormoner ligesom med søskende. Men når den lille hvalp bliver stor, er det pludselig ikke sjovt længere.
Hvis hvalpen begynder at nappe, når du nusser den, så stop al bevægelse. Bliv helt passiv uden at sige noget. Lær hvalpen, at leg kun foregår, når den ikke forsøger at bruge tænderne.
Hvis hvalpen generelt bliver overkåd og bidende, når du kæler, så lad være med at nusse for intenst, og afled med en godbid. På den måde lærer hvalpen, at kælen hænger sammen med noget positivt uden bideri.
Hvis bideriet bliver overdrevet, kan du forsigtigt holde i halsbåndet for at forhindre hvalpen i at nå din hånd. Når hvalpen slapper af, skal du straks rose og belønne den rolige adfærd.
Husk, at det er vigtigt at reagere hurtigt, men at du skal rose for den adfærd, du ønsker, og ignorere eller neutralisere den uønskede bidende adfærd. På den måde lærer hvalpen, at det bedst kan betale sig at lade være med at bide i hænder, bukseben og haser.
Når hvalpen ikke må bide i dig, er det vigtigt at vise den, hvad den så må bruge sine tænder på. Den har brug for at tygge i noget, der tilfredsstiller dens naturlige behov for at teste bidstyrke og lege med “bytte.” Giv den fx et kraftben eller en “Kong,” fyldt med blødt opblødt foder og frosset – det er perfekt til at tygge på i lang tid. Tørret kyllingebryst eller okselapper kan også være gode alternativer. Undgå dog skindben med kemikalier, som kan være usunde. Du kender din hvalp bedst og ved, hvad der motiverer den og kan holde den beskæftiget.
Ifølge en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed blev der i perioden 2015-2020 årligt registreret omkring 5.500 besøg på skadestuer i Danmark som følge af hundebid. Det betyder, at hundebid udgør en relativt lille, men markant del af de skader, der kræver behandling.
Dog er det værd at bemærke, at ikke alle hundebid bliver rapporteret, og der kan derfor være en vis underrapportering. Desuden varierer alvorligheden af bidene meget – fra mindre overfladiske skader til mere alvorlige tilfælde, som kan kræve kirurgisk behandling. De fleste hunde, der forårsager bid, er elskede medlemmer af familien, men har ikke andet at lave end at ligge på sofaen hele dagen. Hunde uden egentlige opgaver bliver ofte kede sig og kan udvikle stress og angst som følge heraf.
Langt de fleste hunde i Danmark får ingen formel træning. Nogle af de hvalpe/hunde, der trænes derhjemme, bliver trænet med konfronterende metoder, såsom at stirre hunden ned, slå den eller anvende fysisk magt. Det kan fremprovokere aggressive reaktioner.
Dårlig avlspraksis, såsom den der anvendes i “hundefabrikker” i udlandet og hos baggårdsavlere, spiller også en rolle. Disse avlere fokuserer kun på økonomisk gevinst og tager ingen hensyn til at avle hunde med godt temperament eller at socialisere dem med mennesker og andre dyr. Mangel på socialisering skaber frygt og usikkerhed, som er en af de største årsager til aggressiv adfærd.
I Danmark er dødsfald som følge af hundebid ekstremt sjældne. Der er kun rapporteret ganske få tilfælde gennem årene. Et af de mest omtalte tilfælde var i 2005, hvor en otte-årig pige fra Lihme ved Skive mistede livet, da hun blev bidt i halsen af en Briard. Dette skabte stor debat om lovgivning vedrørende farlige hunderacer og ejers ansvar.
Mange af angrebene, især på børn, kommer fra hunde, som barnet kender, men som de ikke bor sammen med hele tiden. Barnet besøger enten en ven eller et familiemedlem, eller hunden passes af familien, mens ejeren er bortrejst.
Udfald mod spædbørn sker som regel, når forældre har efterladt deres spædbarn i et område, som hunden opfatter som sit, såsom forældrenes seng, som hunden også deler.
Statistisk set er børn under fem år mest udsatte for at blive bidt, og de fleste af disse bid kommer fra en hund, barnet kender – familiens hund eller en hund, der tilhører et familiemedlem eller ven. Børn bliver ofte bidt i ansigtet, når de er tæt på hunden i øjenhøjde, hvilket gør det lettere for hunden at føle sig truet, på grund af af øjenkontakt.
Børn elsker at kysse og kramme hunde, selvom disse udtryk for kærlighed sjældent bliver forstået af hunde på samme måde. Hurtige bevægelser kan aktivere en hunds jagtinstinkt, og høje stemmer kan nogle gange forskrække en hund og gøre den nervøs. En hund kan blive frustreret gennem voldsom leg eller drilleri, og et barn kan utilsigtet påføre smerte ved at trække i halen, rive i ørerne eller stikke i øjet.
Det er svært for børn at aflæse og forstå hundens kropssprog, og derfor ser de ikke signaler fra hunden, der kan advare om en potentiel farlig situation. Forældre kan også overse disse signaler, og selv i tilfælde, hvor hunde er kendt for at reagere aggressivt i visse situationer, bliver der sjældent gjort noget for at ændre hundens adfærd. Mange tror, at sådanne ulykker aldrig vil ske for dem.
Den bedste måde at have sine børn sikre omkring hunde på er, at forældre altid tager ansvar for deres hund og lærer deres børn, ikke kun hvordan de skal opføre sig omkring familiens hund, men også omkring andre hunde, de måtte møde.
Et lille barn bør aldrig efterlades uden opsyn med nogen hund på noget tidspunkt, og alle interaktioner mellem dem skal overvåges aktivt. Hvis aktiv overvågning ikke er mulig, skal barnet og hunden adskilles, så der ikke er mulighed for interaktion.
En hund bør ikke sove sammen med et barn på noget tidspunkt, da nogle af de værste bid er sket, når en sovende hund pludselig er blevet vækket – enten ved at barnet helt ubevidst vækker hunden, eller ved at barnet ved et uheld ruller ind i hunden, mens de sover.
Når både børn og voksne møder en fremmed hund, er det værste, man kan gøre, at læne sig ind over hunden og klappe den på hovedet. Det bryder hunde sig generelt ikke om, da det opfattes som en meget truende adfærd, set fra hundens perspektiv.
Hundens kropssprog er let at overse, enten fordi det misforstås eller er så diskret, at det kan være svært at opdage. Det er dog afgørende at lære at aflæse en hunds ubehag, da disse signaler fungerer som advarsler for, hvordan hunden har det. Disse signaler kan optræde enkeltvis eller i kombination med andre signaler, så det er vigtigt at se på hele hundens kropssprog for at få et mere klart billede af, hvad hunden kommunikerer.
Når du går ind i en tøjbutik og skal finde et par bukser, hiver du dem ud af stakken eller tager dem ned fra bøjlen for at undersøge syninger, farve og detaljer. Du bruger dine hænder og sanser til at vurdere varen. Hunde har samme behov for at undersøge, men de bruger deres mund og sanser. Det er derfor helt naturligt for en hvalp at udforske ting med munden.
En anden grund til, at hvalpen bider, er for at teste, hvor hårdt et bid kan være, før det gør ondt. Hvalpe leger og bider i deres søskende og mor, og når én piver, stopper bideren ofte. Denne interaktion er en del af hvalpens natur og dens måde at forstå sociale spilleregler på.
Når hvalpen flytter fra kuldet og moren, kender den ikke andre måder at være social på end gennem bid og nap – det er den opvækst, den har haft. Men for os mennesker er det ikke sjovt at blive bidt i, og derfor skal hvalpen lære at omgås mennesker på en ny måde.
Selvom det kan være fristende at lege med hænderne, skal du aldrig gøre det. For hvalpen er det en fantastisk oplevelse, der udløser glædeshormoner ligesom med søskende. Men når den lille hvalp bliver stor, er det pludselig ikke sjovt længere.
Hvis hvalpen begynder at nappe, når du nusser den, så stop al bevægelse. Bliv helt passiv uden at sige noget. Lær hvalpen, at leg kun foregår, når den ikke forsøger at bruge tænderne.
Hvis hvalpen generelt bliver overkåd og bidende, når du kæler, så lad være med at nusse for intenst, og afled med en godbid. På den måde lærer hvalpen, at kælen hænger sammen med noget positivt uden bideri.
Hvis bideriet bliver overdrevet, kan du forsigtigt holde i halsbåndet for at forhindre hvalpen i at nå din hånd. Når hvalpen slapper af, skal du straks rose og belønne den rolige adfærd.
Husk, at det er vigtigt at reagere hurtigt, men at du skal rose for den adfærd, du ønsker, og ignorere eller neutralisere den uønskede bidende adfærd. På den måde lærer hvalpen, at det bedst kan betale sig at lade være med at bide i hænder, bukseben og haser.
Når hvalpen ikke må bide i dig, er det vigtigt at vise den, hvad den så må bruge sine tænder på. Den har brug for at tygge i noget, der tilfredsstiller dens naturlige behov for at teste bidstyrke og lege med “bytte.” Giv den fx et kraftben eller en “Kong,” fyldt med blødt opblødt foder og frosset – det er perfekt til at tygge på i lang tid. Tørret kyllingebryst eller okselapper kan også være gode alternativer. Undgå dog skindben med kemikalier, som kan være usunde. Du kender din hvalp bedst og ved, hvad der motiverer den og kan holde den beskæftiget.
Vi baserer vores træningsmetode på Operant betinget indlæring. Kort sagt betyder det, at vi træner hunden til selv at tage de beslutninger, der giver størst værdi for den. Denne metode bygger i et stort omfang på positiv forstærkning (klassisk indlæring).
Vi baserer vores træningsmetode på positiv indlæring. Kort sagt betyder det, at vi primært belønner den ønskede adfærd og ignorerer det, vi ikke ønsker.
© 2025 Familiehund.dk en del af Primuz Event & Marketing.
© 2025 Familiehund.dk en del af Primuz Event & Marketing