Hvalpetræning

Der er så mange ting at forholde sig til, med en ny hvalp i huset.
Bider den, renlighed, må den være i sofaen, gå pænt, indkald og meget mere.

Du skal være medlem af familiehund.dk for at se vores videoer. Bliv medlem.

Hund gør udfald mod andre hunde og gør voldsomt

Hund gør voldsomt af andre hunde

Her viser jeg et eksempel, der ikke er perfekt. Min schæfer, Sally, blev ikke miljøtrænet nok som hvalp og er derfor ikke venlig overfor andre hunde. I videoen kan du se, hvordan hun reagerer, og hvordan jeg som træner forsøger at dæmpe adfærden.
Lille hvalp går med løs line

Lær din hvalp at gå med løs line

Hvalpen i denne video 13 uger gammel, den helt rigtige alder til at få lineføringen på plads. Det handler især om teknik, positiv forstærkning og om hvalpens lyst til at være tæt på dig, fordi det at være tæt på har høj værdi.
Lær din hvalp at mestre impulskontrol

Lær din hvalp impulskontrol

Hvis du vil have succes med lydighed og ikke mindst lineføring, skal du træne impulskontrol med din hvalp. På den måde lærer den at ignorere forstyrrende ting som andre hunde, blade, biler eller mennesker.
Lille hvalp på 13 uger lærer at komme på indkald

Lær hvalp at komme på indkald

I denne video viser jeg, hvordan jeg arbejder med en 13 uger gammel hvalp og lærer den at komme, når jeg kalder. Videoen er optaget i rolige omgivelser, for inden du tager hvalpen med ud i verden, skal den først lære impulskontrol.
Lær din hund at dække på din kommenado, selv på mange meters afstand

Dæk på afstand (afdækning)

Det er meget nyttigt at kunne afdække din hund på afstand. Måske er den på vej mod en fare, eller måske skal den krydse en vej med biler på vej tilbage til dig. At kunne afdække den på afstand kan redde dens liv.
Sådan lærer du din hund at slippe ting

Lær hunden at slippe ting

Hvis du har problemer med at få din hvalp eller hund til at aflevere ting, den har i munden, er det vigtigt at lære den en slip-kommando. Når en hund løber rundt med noget, er det jagtinstinktet, der aktiveres – vi skal hjælpe den med at “slå byttet ihjel”.
Mille lærer at gå pænt ved siden af.

Lineføring med Mille

Mille er en 18 uger gammel labrador retriever, der er i fuld gang med at lære lineføring. I denne video træner vi både gå pænt i snor og fri, hvor hun får lov til at snuse og undersøge omgivelserne. Vi kombinerer også sit og dæk som en del af træningen. Se med, og få inspiration til din egen hvalpetræning!

Milo: Indkald uden stimuli

I denne video viser jeg, hvordan du starter på et sikkert og pålideligt indkald.

Når træningen bygger på leg, positiv energi og belønning, skaber du et indkald, der holder hele livet.

Milo har lært at gå rigtig pænt - selv med meget stimuli.

Milo: lineføring med stimuli

Milo er dygtig til lineføring hjemme i haven, så det er tid til at tage næste skridt! Vi tester hans kontakt og fokus i et mere udfordrende miljø med masser af spændende stimuli. I denne video kan du også se, hvordan jeg introducerer fri-kommandoen.
Sådan starter jeg lineføring med en 14 uger gammel hvalp - Milo

Milo: Lineføring uden stimuli

Milo på 14 uger lærer lineføring. Metoden er simpel: Kommer han foran, skifter jeg retning og måske små, blide korrektioner med linen. Lineføring skal være en sjov og motiverende oplevelse! Belønningen er især samarbejde, energi og begejstring fra hundeføreren.
Milo lærer at komme når der kaldes - her i et område med stimuli

Milo: Indkald med stimuli

Milo på 14 uger besøger et område fyldt med spændende stimuli. Formålet er at træne indkald og lære ham, at det bedste i verden er at komme springende tilbage til mig. Det er vigtigt, at du altid belønner din hund, når den kommer, uanset hvor lang tid det tager. Indkaldstræning skal være sjov og motiverende.

Hvalpen lærer at stå på repos

Et repos er et fantastisk redskab til at lære din hvalp bagpartskontrol. I denne video viser jeg de indledende øvelser til repos, med en 8 uger gammel hvalp.

Første dag i dit hjem

Når du får hvalpen hjem, så skal den have ro. Der skal være tid til nye indtryk og den skal lære dig at kende. Sørg for ro og tryghed, og lad tingene foregå på hvalpens præmisser.

Sniffeøvelsen

Jeg kalder også denne øvelse for fejebladet. Men her arbejder jeg med en 8 uger gammel hvalp, der for første gang lærer at følge min hånd. Den sniffer sig frem.

Fodring tidlig morgen

Når man har et kuld schæferhvalpe på 9 stk. så er der meget arbejde med pasning. I denne film er hvalpene 7 uger gamle, og der er skøn larm og ballade fra morgenstunden. Vi fodre fra morgenstunden med tørfoder, som er opløst i vand, så vi sikre de får væske nok, de små uldklumper.

Hvalpehold træning uge 5

Hvalpehold løber over 7 uger, med én times træning hver uge. Deltagerne træner mindst 1 time dagligt mellem mødedagene. Her kan du se, hvor langt vi er kommet på bare 5 uger. Der trænes med ro på.

Hvalp bider stop det let

Hvalpe bider i ting, hænder, strømper og tøj. Det er helt normalt, men også en uønsket adfærd. Her viser jeg dig 4 metoder til at arbejde med at stoppe det. Det er ganske simpelt, men utroligt effektivt.

Læg dig kommandoen

Nogle gange er det rart at kunne bede sin hun lægge sig. Det er både et friplads for hunden og en praktisk ting for ejeren. “Læg dig” må hunden selv løses sig fra, i modsætning til “dæk”, hvor hunden skal blive til den får “fri”.

Lineføring med Lexi (2)

Denne video er optaget 6 dage efter Lineføring med Lexi TRIN 1 blev filmet. I mellemtiden er der blevet trænet med de øvelser jeg viste i TRIN 1. Her viser jeg de teknikker, som du kan bruge til at få en perfekt lineføring.

Lineføring med Lexi (1)

Her starter lineføring med Lexi. Hun er 5 måneder, og lærer for første gang at følge føreren tæt ved venstre ben. Dette er de absolut første øvelser, som får en hund til at gå uden at trække.
Ikke flere videoer, men flere er på vej!

Log ind på familiehund.dk

Er du endnu ikke medlem? Bliv medlem.

Bliv en del af nyhedsbrevet