Urenlighed

Urenlighed kan ses i mange varianter - og af mange forskellige årsager.

Hvalpen.

Et problem er hvalpen, der ikke bliver renlig. Her er indlæring vigtig! Generelt kan man sige, at en hvalp på 8-10 uger  ikke skal gå tur for at gøre sig ren. Det tør den simpelthen ikke, fordi der på turen lugter af "store, farlige hunde" overalt udenfor territoriet, og den er ikke klar til at markere sit territorium.

 

Man kan derfor gå lang tur med en lille hvalp, der krampagtigt holder sig, og når den endelig kommer hjem, hvor den er tryg: "Åhhhhh..... det lettede". Den lille hvalp skal derfor kun ud i haven, på fortovet, på trappestenen eller hvor den befinder sig godt ved at gøre sig ren. Renlighed kommer her med træning og langsom tilvænning, hvor hvalpen lærer, hvor det er i orden at tisse, og hvor det ikke er.

Når en hvalp lige har sovet, spist eller leget, skal den af med noget, og den skal derfor ud lige efter.

Hvis det om aftenen kniber for hvalpen med at koncentrere sig om det, den skal, kan du tage en klud - opvredet i varmt vand - og presse den op under hvalpens bagdel, når hvalpen er ude. I naturen slikker den voksne tæve hvalpene bagi, når de ligger i hulen, og den varme fornemmelse sætter hvalpenes "system" i gang. Denne metode kan af os bruges ved meget små hvalpe, for at få dem til at gøre sig rene de rigtige steder. Det vil ofte gå af sig selv, da vi har med hvalpens instinkter at gøre. Man husk samtidig, at hunde ikke har fornemmelse for "handling og konsekvens". De lever "her og nu". Det vil sige, at du ikke kan forvente af din hvalp, at den selv ved, hvornår den skal gøre sig ren, fordi der er lang tid til næste luftetur. Det gælder også voksne hunde - de er blot bedre til at holde sig. I nogle tilfælde (DESVÆRRE) langt ud over det rimelige!!!!! Det er derfor altid dit ansvar at sørge for, at hunden eller hvalpen er "tømt", inden den skal holde sig!!

En lille hvalps blære er normalt ikke bygget til at holde sig i de 8 timer, som svarer til vores nat-rytme og daglige arbejdstid. Hvalpen kan ikke kontrollere sin muskulatur - den skal, når den skal - og dermed er det også klart: at tvære hvalpens snude rundt i urin eller afføring er formålsløst - hvor mange forældre tværer bleen rundt i babyens ansigt for at indlære pottetræning???? NEJ VEL? Naturen fungerer, som den gør - både for dyr og mennesker - og det må vi leve med, som de "kloge" vi er. Med lidt fornuft (nemlig vores) vil enhver hvalp blive renlig meget hurtigt. Kniber det om natten, er en god "investering" at sætte vækkeuret til at ringe midt om natten, stå op og lukke hvalpen ud. Det er vanen, der tæller. Vækkeuret kan så efterhånden stilles til at ringe senere og senere. Og hvis hvalpen vænnes til kun at gøre sig ren udenfor, går det hurtigt med at få en renlig hund.

 

Den voksne hund.

En anden type urenlighed er den voksne hund, der altid har været renlig, men pludselig bliver urenlig. Det første skridt er her altid, at hunden skal undersøges grundigt af en dyrlæge, da pludselig urenlighed hos voksne dyr kan skyldes sygdom. Sygdom er en hyppig årsag til urenlighed hos ellers renlige hunde. Hvis hunden af en dyrlæge - gerne to - er erklæret fuldstændig sund og rask, bør du kontakte en hundekonsulent eller en adfærdsbehandler. Den pludselige urenlighed kan nemlig så skyldes, at din hund prøver at fortælle dig noget, og hvis ikke den er syg, skal årsagen findes et andet sted.

Understimulering.

Understimulering er en ikke sjælden problem-årsag. Hvis din hund bliver urenlig, og du samtidig har lidt dårlig samvittighed, så prøv at aktivere din hund med opgaver i en periode. Hvis problemet stopper, har din hund bare gjort dig opmærksom på, at der var noget, du havde glemt. Du skal selvfølgelig først sikre dig, at hunden ikke er syg!!!

 

Markering.

Specielt selvsikre hanhunde kan finde på at markere territorium indendørs og ved besøg hos familie og venner. Dvs. de letter ben på bestemte steder. Der er her tale om markeringsadfærd. Er der tale om markering af territorium, skyldes det, at hunden ikke betragter sin fører som en stærk leder, og løsningen her er at fortælle hunden, at markering er forbudt. Men samtidig med forbuddet skal du forstærke lederskabet over for hunden. Det kan være svært, da lederskab er en kombination af tillid og grænser. Samtidig skal du være sikker på, at hunden er fuldstændig rask.