Lederskabsøvelser
Tilbage til siden om lederskab  
Denne side er en fortsættelse af siden om lederskab, og den handler om de grænser, forbud, regler og vaner, som du dagligt kan bruge for at minde din hund om, at det er dig, der laver reglerne. Samtidig giver øvelserne dig nogle værktøjer til at få en opmærksom hund, uden der opstår voldsomme konflikter mellem dig og hunden.

Det er dog vigtigt at være klar over, at disse øvelser ikke automatisk gør dig til en god leder i hundens øjne eller til en god hundeejer. Men øvelserne er med til at give en rolig dagligdag, hvor både du og hunden kender de daglige regler: hvem gør hvad, hvornår og hvordan. Og efter kort tid bliver reglerne en vane - og så er dagligdagen lettere for både dig og din hund.

  • vær konsekvent. Dine regler gælder hver dag. På samme måde og med de samme ord (dagen i går = dagen i dag = dagen i morgen). Det giver en tryg hund, der hurtigt lærer, hvad den skal og ikke skal

  • vær konsekvent - også i forhold til dig selv. Hvis du har en dårlig dag, går det ALDRIG ud over hunden. Hunden kan stole på dig HVER DAG, og du er ALTID den samme. Det giver tryghed og tillid (i naturen giver det kendte tryghed - det man genkender, er man tryg ved og fortrolig med)

  • giv hunden et aktivt liv, og tag initiativ til noget sjovt hver dag. Samarbejde er lykken: lær hunden tricks, træn lydighedsøvelser, søg spor, søg foder (scatterfeeding), gå tur og lad hunden finde sit legetøj, balancere på væltede træstammer osv. osv.

Hvis du overholder reglerne herover, er du godt på vej til at få en velfungerende hund. Sidste punkt er særlig vigtigt, da ALLE hunde skal aktiveres hver dag for ikke at give problemer. Nogle racer kræver meget motion og aktivering. Det hjælper ikke at have faste regler, hvis hunden bobler af energi, som ikke er brændt af.

Praktiske øvelser

  • Når en døråbning i huset skal passeres, går du altid først igennem. Væn hunde til at vente, til du er gået igennem. Få evt. hunden til at "sitte" eller brug "NEJ", for at få ro på hunden (giv dig tid til at få ro). Du kan også vælge at lære hunden at gå først gennem døren, for formålet med øvelsen er, at I ikke støder sammen i døren og maser på for at komme først. Så længe du laver reglerne, er det lige meget, hvem der kommer først igennem.

  • Træn ro før en gå-tur. Før en gå-tur, vil hunden altid være meget ivrig og urolig, så du skal være tålmodig, og bruge den tid, der skal til. Du skal være indstillet på, at netop i denne situation, kan der gå lang tid, før du ser det færdige resultat, fordi lufteture er noget af det allermest spændende i hundens liv, og den vil have svært ved at styre sin glæde. Der er dog et trick, du kan bruge: Inden gåturen - når hunden har fået halsbånd og line på - venter du helt roligt uden at sige noget, til hunden er i ro. Når der er helt ro, trykker du dørhåndtaget ned uden at åbne. I samme øjeblik hunden bevæger sig, slipper du håndtaget og venter til, der atter er ro (det tager tid). Så prøver du igen. Når hunden bevæger sig mod døren, slipper du håndtaget. Vent på ro - sig intet. Når du kan trykke håndtaget ned, uden at hunden bevæger sig, åbner du døren lidt. Hunden vil garanteret flytte sig mod døren - du lukker bare igen. Og venter. Sådan bliver du ved, til du kan åbne døren helt uden at hunden bevæger sig. Du skal måske åbne og lukke 100 gange, men med den rigtige teknik kan alle hunde lære det på 10-15 minutter!!!! Uden råben, skrigen og rykken i linen. Øvelsen bygger på en indlæringsmetode, der kaldes operant indlæring, hvor hunden lærer af sine egne handlinger, og metoden er UTROLIG effektiv.

  • Når du lufter hund uden line, skal du ofte gemme dig, både når hunden er opmærksom og uopmærksom på, hvor du er. Lad hunden finde dig. Du skal også kalde på hunden ind imellem og samtidig løbe væk fra den - gerne i skjul. Når hunden tager kontakt, skal du rose/belønne den. På alle ture kalder du ofte på hunden, belønner den for at komme, og lader den løbe igen. Kun hver 10. gang, du kalder på hunden, må du tage den i line. Ofte kalder vi kun på hunden, når den skal i snor og hjem, og det er for kedeligt. Hunden lærer hurtigt, at friheden er forbi, når du kalder, og så kommer den ikke.

  • Når I kommer til et sted, hvor stien deler sig, og hunden løber for eksempel til højre, går du til venstre. Hunden skal nemlig følge dig, og ikke omvendt. Når hunden kort efter fræser forbi dig, kan du altid vende om, hvis du har mere lyst til at gå den vej, som hunden først havde valgt - det giver bare en øvelse mere. Ros/beløn ALTID din hund, når den kommer imod dig.

  • Jeg ser intet problem i at have hunden i seng og møbler, hvis ikke det giver anledning til problemer. Det er op til folk selv, hvor ofte de vil vaske sengetøj, og har man en hund, som hverken viser tegn på dominans eller usikkerhed, er der ikke noget i vejen for at dele sine hvilesteder med den. Der kan dog være enkelte tilfælde, hvor det er bedre at lade hunden ligge i sin egen kurv. En meget blød hund, som har svært ved at undvære sin fører, kan lære at blive mere tryg, hvis den finder ud af, at det også kan være rart at ligge i sin kurv uden at blive kløet bag øret hele tiden. Flokken er jo stadig omkring den. Jeg vil understrege, at det handler om at være sammen med flokken, og at hunden derfor ikke skal isoleres i et rum for sig selv. Samtidig skal det understreges, at hvis hunden giver dig problemer ved at være i møblerne, vil løsningen være meget forskellig fra hund til hund. Det er derfor ikke muligt at give en løsning, som vil virke på alle hunde.

  • Det er praktisk, hvis hunden lærer at sidde ned og vente, til den får lov til at spise. Start med at bruge for eksempel "VENT" i roligt tonefald for at få ro, og giv så hunden lov til at spise. I starten er det fint, at hunden bare sidder, medens du står med skålen. Lad den spise straks, du har sat skålen ned. Først når hunden har lært, hvad øvelsen går ud på, kan du EVT. begynde at kræve, at hunden sidder 5-10 sekunder efter, at du har sat skålen. Øvelsen sluttes altid med en kontrakommando - for eksempel "værs'go'.

 

Og lad det være slået fast èn gang for alle: Hvis din hund knurrer, fordi du nærmer dig madskålen, må du ALDRIG, ALDRIG straffe den. Den knurrer på grund af utryghed og manglende tillid, og straf vil derfor forværre problemet, da du bekræfter hunden i, at der er grund til at forsvare sig. Lad som om, du ikke har hørt hunden knurre og gå roligt væk. Problemet vil så forsvinde af sig selv med tiden. Den samme regel gælder ved kurven. Forsvar af mad og sovested er et naturligt og DYBT nedarvet instinkt hos hunde og ulve, og det kommer kun til udtryk, hvis hunden føler sig truet af sine omgivelser (altså DIG). I naturen respekteres forsvar af føde altid - også selvom det er den lavest rangerende i flokken, der ønsker fred!! RESPEKTER DERFOR hundens leveregler!! Hvis du lader hvalpen/hunden spise i fred og ro det første år, vil du med stor sandsynlighed kunne tage foderet fra hunden i de efterfølgende år - hvis du har et behov for det

"Kampen" om madskålen er et klassisk problem, som hos tamhunden KUN er skabt af ejer: Når jeg holder kurser plejer jeg at sige: "Hvis du så gerne vil have hundens foder, så køb en sæk til dig selv, og æd det med varm eller kold mælk på!!" Men lad din hund få MADRO!!

Alle øvelser, som du træner med din hund, er med til at forstærke din position som leder. Træn stille og roligt med masser af belønning og et roligt "NEJ", hvis hunden laver fejl eller overskrider et forbud. Give pote, rulle rundt, ligge død, balancere på væltede træstammer, sidde "egern", kravle på maven o.s.v. har lige så stor værdi for hunden, som egentlige lydighedsøvelser har. Du bliver automatisk leder, fordi du lærer fra dig. Du får god kontakt med din hund, og den bliver aktiveret. Der er mange gode ideer til den slags øvelser i Marie Hanssons bog "Min bedste ven" - se under Litteratur og links.

Alle former for søgeøvelser er guld værd for din hund. Start indendørs. Luk hunden væk og gem så noget af dens bedste legetøj. Hent hunden, og hjælp den hen til legetøjet de første gange. Brug for eksempel "FIND BOLDEN" eller "SØGE" som kommando. Når hunden finder legetøjet, skal du rose den og lege med den. På samme måde kan du gemme godbidder rundt om i huset. Når hunden bliver god til at søge godbidder, kan du med fordel sprede hundens mad ude på græsplænen i stedet for at servere det i en skål. At lade hunden selv opsøge sin mad i "naturen" ligger meget nærmere hundens naturlige adfærd end bare at få det hele serveret. Det er bedre for hunden, da den får sine sanser stimuleret og derved bliver træt. Faktisk kan denne metode hjælpe på rigtig mange problemer, som for eksempel: voldsom gøen, alene-hjemme-problemer, urolig hund og i nogle tilfælde aggression. Mange problemer opstår nemlig, fordi hunden keder sig. Dog kan aggression også skyldes smerte, og en tur omkring dyrlægen er så den første mulige løsning.

Når hunden er god til at finde ting inde, kan du tage legetøj, gamle handsker osv. med på lufteturen. Vent til hjemturen, så hunden er godt luftet, gem legetøjet et sted uden hunden opdager det, og kald så på den. Send den hen mod det sted, hvor du har gemt genstanden med kommandoen "SØGE". Hjælp hunden de første gange - gå evt. helt hen til genstanden og peg på den. Hunden vil hurtigt lære, hvad det drejer sig om, og hvis du har en hund, der kan lide at søge, vil du snart erfare, at det bliver sværere og sværere at gemme genstanden, så hunden ikke finder den med det samme. Visse racer har gennem avl et søgeinstinkt, som kan være svært at få frem, men de kræver bare mere træning. Alle hunde kan lære at bruge deres snude.

Hvis du dagligt bruger aktiveringsøvelser, lederskab og konsekvens over for din hund, vil du med stor sandsynlighed få en velafbalanceret og velfungerende hund. Hunden vil få indhold og ro i sin hverdag, og sandsynligheden for, at du får problemer med den, vil være meget lille.

Tilbage til siden om lederskab