Hundens oprindelse

 

Den svenske læge Carl von Linné (1707-1778) var den første, som lavede en systematisk inddeling af dyr og planter. Frem til i dag har hans arbejde været grundlæggende for inddelingen af alle levende organismer - herunder også hunde og ulve.

Dingo, Australien.

Courtesy of Andy Readman

www.australian-animals.net

 

Ulve, Norge

 

Privatejet grå schæfer, Danmark

 

Coyote og coyotehvalp (prærieulv), USA

www.desertusa.com

Hovedtrækkene i Linnès systematik ses herunder med ulven (carnivor/rovdyr) som eksempel:

Rige - animalia (dyreriget)
Række  - chordata (dyr med rygstreng/ryghvirvel)
Klasse - mammalia (pattedyr)
Orden

- carnivora (rovdyr)

-  andre ordener er herbivora (planteædere) og omnivora (altædende)

Familie - canidae (hundefamilien)
Slægt - canis (beslægtede hundedyr, som har navnet canis, findes her)
Art - her findes alle hundedyr, og selv om "art" er et begreb, som forskere stadig arbejder med, er Linnés definition stadig gældende, og de mest kendte arter inden for hundeslægten er blandt andre:

Canis familiaris - tamhund

Canis lupus - ulv

Canis familiaris dingo - australsk dingo

Canis latrans - coyote (prærieulv)

Canis aureus - guldsjakal.

Canis adustus - stribet sjakal

Carnivor er det latinske navn for rovdyr (kødædere), og denne orden deles blandt andet op i familierne: felidae (kattedyr) og canidae (hundedyr). To familier, som begge ligger højt i fødekæden.

Jo højere et dyr ligger i fødekæden, jo færre naturlige fjender har dyret. I naturen trues katte- og hundedyr kun af nogle få, store rovdyr. Den værste trussel for disse, er det rovdyr, som ligger øverst i fødekæden: mennesket. Bortset fra nogle få primater (abe-arter) er mennesket den eneste art, som dræber af lyst og ikke af sult.

Rovdyr vil primært jage bytte, der består af planteædere (herbivorer), men rovdyr, som ligger længere nede i fødekæden, vil også kunne blive bytte for højerestående rovdyr.

I forbindelse med ulve har iagttagelser vist, at vildtlevende ulve æder kød, men de æder også en væsentlig mængde planteskud, blade, rødder, urter og bær, som giver et nødvendigt kosttilskud for at overleve i naturen - især om efteråret og i løbet af vinteren. At ulven æder planter har dog ikke endnu været årsag til, at ulven har ændret orden fra carnivora (rovdyr) til omnivora (altædende). Men det er et tegn på, at naturen er mere varieret, end vi mennesker har inddelt den til at være. Det gælder derfor også for Carl von Linné's teorier - naturen kan ikke med hundrede procents sikkerhed sættes i "kasser". Da hovedparten af ulvens føde består at animalsk føde, må det dog antages, at ulven er et rovdyr, der bruger forskellige planter som kosttilskud. Og da ulven - lige som hunden - er et højt udviklet rovdyr, kan man jo tænke over, om vores tamhunde får, hvad de har brug for, når vi hver dag fodrer med et ekstruderet færdigfoder (varmebehandlet pillefoder). Jeg har desværre ikke svaret, men hvis man sammenligner ulvens levevis med vores tamhunde, er konklusionen, at vores tamhunde fodres meget ensidigt......... Der er i dag påvist en sammenhæng mellem hundens næringsindhold i foderet det første leveår og udvikling af hofteledsdysplasi (HD). Derudover er der ingen tvivl om, at hunden har en smagssans, og at "afvisning af foder" derfor skal accepteres - dog kun til en vis grænse. Men hvis hunden - evt. efter en tid - afviser sit foder, kan der være grund til at tænke nærmere over hvorfor.....

Som nævnt er navnet canis fælles for alle hundedyr, og alle disse er til en vis grad beslægtede. Men kun til en vis grad: Ræven tilhører nemlig også hundefamilien, men den er en fjernere slægtning til hunden end f.eks. ulvene er. Ræven har det latinske navn vulpes, og den er altså placeret i en anden slægt. At ræven adskiller sig fra andre hundedyr kan blandt andet ses ved, at ræven lever alene det meste af sit liv. Den er altså ikke et flokdyr, som mange af de andre hundedyr er. Rævens navn fortæller, at der er en sammenhæng mellem dyrs latinske navne og deres måde at leve på. Carl von Linnés inddeling af dyr og planter bekræfter dette fænomen, og der er en fornuftig sammenhæng.

Inden for biologien gælder nemlig, at hvis to individer kan få alvsdygtigt afkom, tilhører de samme art. Forsøg i Tyskland har vist, at ulve og hunde kan parre sig og få hvalpe, som igen kan få hvalpe. Forsøgene viste også, at ulve og sjakaler ikke frivilligt ville danne par. De få gange en parring mellem ulve og sjakaler blev gennemført eller gennemtvunget, blev resultatet hvalpe, som ikke var i stand til at få hvalpe selv. I lighed med heste og æsler, som avler mulddyr, der heller ikke kan få levedygtigt afkom. Dermed kan man konkludere, at ulven og tamhunden tilhører samme art, og at ræv og sjakal ikke tilhører arten canis - selv om både ræv og sjakal ligner en hund.

Ulven som art dukker op i Amerika og Europa ca. 500.000 år f. Kr., og alt peger i retning af, at vores tamhund nedstammer fra en eller flere af disse ulvearter - primært den canadiske grå ulv og/eller den europæiske ulv.

Billederne her på siden viser forskellige dyr (animalia) med rygstreng/ryghvirvel (chordata). De er alle pattedyr (mammalia). De er alle rovdyr (carnivora), og de hører alle til hundefamilien (canidae) og til slægten canis. Men hver enkelt art kommer fra henholdsvis Australien, USA, Norge og Danmark. Alligevel er de alle tæt forbundet med hinanden - de er i nær familie...... Og hvis de mødtes, ville de tale samme sprog - og forstå hinanden!! Underligt, hvis vi sammenligner med, hvor svært det ville være for os mennesker!!!

Den synlige lighed mellem disse dyr er tydelig. De fælles egenskaber kan vi ikke se, men de er der. Og de er alle hundedyr af slægten canis.......Pudel, dingo, amstaff, schæfer, pekingeser, bulldog, ulv, labrador, og mange, mange flere.