Etik i hundeavl

Selektiv avl betyder, at vi mennesker udvælger bestemte individer til avl.

Problemet med denne type avl ligger i, at udvælgelsen sker ud fra menneskets behov og ønsker. Naturens udvælgelse af sunde og stærke individer glemmes eller tilsidesættes. Og da naturen altid "vælger" de individer, som er bedst egnet til at overleve, skaber den selektive avl nogle problemer - ikke mindst for vores familiehunde.

Der er i dag en række alvorlige bivirkninger ved selektiv avl, og det ville være ønskeligt, om opdrættere i større udstrækning satte mentale (hjerne- og nervemæssige) samt fysisk sunde hunde højere på ønskelisten. Når der avles på hundens udseende alene, er hensynet til hundens fysiske og mentale egenskaber overset. Der findes heldigvis stadig mange opdrættere, som avler både fysisk og psykisk sunde hunde, men som køber skal man desværre ofte lede blandt jagthunde eller brugshunde, for at få en vis garanti for at have købt en velfungerende hund, da mange hunde, som kun er avlet med udstilling for øje, har adfærdsmæssige og/eller fysiske defekter.

Jeg mener dermed ikke, at man skal gå tilbage og avle på ulve. Uanset, hvad der skrives på nettet, er ulve og hybrider (krydsninger mellem ulve og hunde) absolut kun for mennesker med særlig erfaring og specielt stort indblik i, hvordan en hund og en ulv fungerer! Foruden erfaring kræves også masser af plads.

Men med hensyn til udstillingshunde har jeg desværre gennem årene mødt udstillingshunde, der har været ude af stand til at arbejde sammen med mennesker eller været ude af stand til at være sammen med andre hunde. Deres mentale egenskaber er blevet tilsidesat til fordel for et bestemt udseende. Disse hunde opfylder et bestemt krav til udseende, men de har mistet deres natur.

Dertil kommer alle de hunde, som på grund af avl har fysiske problemer: Kronisk (vedvarende) betændelse i ørerne eller hofteledsdysplasi (dårlige hofter), spondylose (sammenvoksede ryghvirvler), diskosprolaps (udfald af bruskskive mellem ryghvirvler), catharact (arvelig blindhed) eller medfødt besvær med at trække vejret på grund af et deformt hoved. Mennesket har desuden skabt racer, hvor hundens øjne kan springe ud af hovedet, hvis hunden bliver tilstrækkelig ophidset. Hunde, som lider af kroniske svampe-angreb på grund af dybe hudfolder i hovedet eller på kroppen. Hunde, som har tilstoppede tårekirtler og konstant væskende øjne. Hunde, som har så deforme kæber, at de har problemer med at æde. Hunde, som skal føde ved kejsersnit, da vi mennesker har avlet dem så deforme, at de ikke kan opfylde naturens vigtigste formål: at føde deres eget, levedygtige afkom. En del af disse kan heller ikke parre sig naturligt, men skal insemineres dvs. befrugtes kunstigt. Racer, som har problemer med et eller flere af ovenstående problemer, er blandt andet: Schæferhund, gravhund, retrievere, fransk bulldog, engelsk bulldog, shar pei, mops. Mops er nok en af de racer, som i forhold til dens forfader - ulven - viser de fæleste eksempler på, hvordan mennesker kan ødelægge et dyrs naturlige egenskaber gennem selektiv avl. Mopsen kan have problemer med at æde, med at føde, endda med at parre sig naturligt, den har problemer med tårekirtler, og den er ude af stand til at logre med halen. Dens kranie giver ringe støtte for øjen-æbler, og der er tilfælde, hvor hundens øjne er faldet ud af øjenhulerne ved ophidselse.

Trods risikoen for at få problemer med dårlige hofter valgte jeg sidste gang at få en grå schæfer - en brugshund. Tilmed en brugt hund på knap 2 år. Han blev 13 år, og han var aktiv, kvik og smertefri til det sidste. Han levede uden problemer som familiehund, til trods for, at han ikke havde nok at lave. Han viste sig som en pragtfuld hund, der tilpas-sede sig alle udfordringer i livet.
God avl betaler sig, og jeg sender en stor tak  til de kenneler, som avler på hundens sind frem for hundens udseende. Jeg fik en hund, som ville blive kasseret på alle udstillinger, men er det vigtigere end en velfungerende hund uden fysiske defekter? Jeg ville ALDRIG bytte min familiehund for en hund, der kunne vinde en udstilling!

 

Sød og dejlig hund, men desværre også et eksempel på, at menneskers avl har slået igennem. Denne race kan have problemer med at æde og med at føde. Racen er også kendt for at have vejrtrækningsproblemer i forbindelse med fysisk aktivitet.

 

En race, der ikke længere er i stand til at æde normalt har efterladt denne madskål efter forgæves at have jagtet den sidste mad. Hunden er avlet deform på grund af menneskets sygelige trang til at forandre naturen.

 

Quintoz's far blev 16 år gammel til trods for, at han hele sit liv arbejdede som brugshund. Et liv, som stillede store krav til hunden. Quintoz er her fotograferet i en alder af 12 år og 11 dage. Stadig frisk og klar til leg. Smertefri og med de fineste knogler. Quintoz var absolut af god og seriøs avl. Hvis bare alle ville avle hunde som Quintoz.....

Det er svært at holde af hunde, respektere arten og samtidig have forståelse for denne type avl.....

Derfor jeg har heller ingen forståelse for opdrættere, som anser en rød roset på en DKK-udstilling som værende vigtigere end et sundt, godt og smertefrit hundeliv!!!

Ovennævnte form for avl kan kun fremkalde min dybeste foragt!!! Men desværre sker det hver eneste dag med accept fra Danmarks største hundeforening, Dansk Kennel Klub. Denne forening har naturligvis både etiske regler og hvalpelister, men på hvalpelisterne findes hvalpe, som får et liv i smerte og ubehag. Det virker paradoksalt, at Dansk Kennel Klub har etiske krav og samtidig accepterer, at deres opdrættere avler hunde med smertevoldende defekter. En del af de racer, som er avlet med udstilling for øje, må leve med lidelser, som grænser til overskridelse af dyreværnsloven. Loven er bredt formuleret, og hundene betaler prisen!!

Ovenfor er kun nævnt nogle få racer, som lever med skavanker, men listen af racer er langt større. Stort set findes der ikke en race, som ikke har en fysisk eller mental defekt. Og som mennesker bør vi skamme os over at have skabt disse tilstande!!!

Trods en udbredt oplysning om dyrevelfærd, er denne form for skandaløs og kritikløs avl hverdag i Danmark. Der findes desværre stadig en overvægt af kenneler, hvor hunde avles kun med udstilling for øje. Tilmed er nogle af disse kenneler så store, at de kan sidestilles med hundehandlere - hundefabrikker, hvor penge er vigtigere end hundene. Det giver nemlig anseelse og indtjening at få præmie for en udstillingshund. Til gengæld kan man som køber opleve, at hundene går i små bure i tre etager og sjældent kommer ud. Menneskekontakten er katastrofal mangelfuld, og det resulterer i dårlig socialisering af hvalpene. Hundene ser muligvis ud som DKK (Dansk Kennel Klub) og FCI (Fédération Cynologique Internationale) ønsker, men disse hunde er stadig rovdyr, og de har aldrig lært at leve i en flok på den rigtige måde. Når sælgeren fokuserer på udstilling frem for på hundens behov, bliver det køberen, der betaler prisen.

Der sælges hver dag hvalpe, som aldrig vil kunne fungere godt - og slet ikke i familier, hvor de dagligt skal leve blandt mennesker med en fortravlet hverdag og evt. med små børn. Køber man hund på en kennel, som udelukkende fokuserer på udstillingsmæssige egenskaber, er der derfor en risiko for, at man køber en hund, som mangler grundlæggende socialisering (dvs. tilvænning til mennesker, miljø og andre hunde), og hvor hundens psykiske egenskaber er tilsidesat til fordel for et bestemt udseende.

Kigger man på de kenneler, som er godkendt af Dansk Kennel Klub, finder man selvfølgelig mange ansvarlige opdrættere, men jeg vil påstå, at nogle af de godkendte kenneler har et alvorligt etisk problem. Nogle af disse opdrættere bør absolut overveje balancen mellem indtjening, anseelse, præmiering og dyrevelfærd en ekstra gang.

Dansk Kennel Klub kan i kraft af sin position sætte etiske retningslinier for avl på hunde. Naturligvis er DKK underlagt de internationale regler, som er fastsat af FCI (Fédéra-tion Cynologique Internationale), men gennem min erfaring i mere end 20 år, er det desværre mit indtryk, at DKK ikke i tilstrækkelig grad har gjort brug af sin indflydelse med hensyn til forholdet mellem udstilling, etik og avl. Der avles hver dag hunde med alvorlige defekter - og det godkendes STADIG af Danmarks største udstillingsforening hver eneste dag.

Anerkendte kenneler, som kun avler på udseende, kan og bør kritiseres. Men endnu værre er det, hvis man køber hund hos en hundehandler. Hundehandlere avler nemlig kun med et eneste formål for øje: at tjene penge. De kalder sig ofte hundeformidlere, men formidler ikke hunde. De avler selv i stor stil og tjener penge. Men de "glemmer" at fortælle køberen, at deres hvalpe ofte har orm, lopper, øremider og andre fysiske skavanker. De "glemmer" også at fortælle, at deres hvalpe ofte kan være fjernet fra moderen ned til en alder af fire uger!!  At de kan være importeret i små bure på en lastbil eller smuglet ind i landet pakket i en sportstaske med benene strippet sammen, så der er plads til flere hvalpe. De hvalpe, der overlever smugler-turen, sælges i Danmark for flere tusinde kroner til danskere, som er interesserede i at få en hund. Denne type hvalpe bliver sjældent gamle, da de ofte har sygdomme og store adfærdsproblemer.

Hundehandlere er nærmere beskrevet på linket anskaffelse af hvalp.

Køber man hund hos en anerkendt opdrætter (dvs. en kennel, som er godkendt af DKK), er der en vis garanti for at få en hund, som har en fornuftig genetisk (avlsmæssig) baggrund, og som derfor kan få en god start i livet. Men afhængig af race kan der være stor forskel på hundens udstillingsmæssige egenskaber og dens muligheder for at fungere som en god familiehund!

Som køber skal du derfor altid være MEGET kritisk, da ethvert køb af en hvalp vil kunne medføre store omkostninger på længere sigt - både økonomiske og følelsesmæssige.

Som hundeejer har du et ansvar i valget af din hund. SÅ TÆNK DIG GODT OM, FØR DU KØBER HUND.