Aggressivitet
Aggressivitet eller truende signaler er et hyppigt problem. Der findes to hovedtyper: aggressivitet over for andre hunde og aggressivitet over for mennesker. Hundens signaler er stort set de samme over for mennesker som over for andre hunde. Da sygdom og smerte er en meget hyppig årsag til aggressivitet, er den første løsningsmulighed derfor altid en grundig undersøgelse af en dyrlæge.

Før hunden viser truende signaler eller aggressivitet vil den ofte have sendt et eller flere dæmpende signaler. På denne side vil jeg lægge vægt på aggressive signaler mellem hund og menneske. Mellem hunde er der mange aggressive signaler, som vi mennesker aldrig når at se, men da hunde forstår hinandens sprog, finder de som regel selv en løsning uden kamp.

Det er straks værre med os mennesker. Vi har nemlig ofte en underlig og totalt ubegrundet ide om, at vi altid har ret og skal have vores vilje. Så hvis en hund knurrer eller på enhver anden måde viser aggressivitet, skal den straffes eller aflives. Og mange hunde dør hvert år, fordi de er endt hos ejere, som ikke har sat sig ind i, hvilket dyr de har købt. Sørgeligt, men sandt, da ingen normale hunde bider uden at advare først..!! Mange mennesker ser bare ikke advarslerne og mener, at en hund der knurrer eller bider er farlig. Men en hund, der truer - og dermed advarer - er en sund og fornuftig hund, der fortæller os noget.

Som hundeejere skal vi derfor kende de signaler, som hunden sender til os. Også aggressive signaler, som kan ende med bid. Hunden er ikke skør og utilregnelig. Den siger bare: lad mig være i fred!

På siden her vil jeg prøve at beskrive formålet med aggressiv adfærd og komme med eksempler på aggressiv adfærd.

Al aggressiv adfærd har kun et formål: at skabe afstand - "gå væk!". Hunden sender et signal, der fortæller, at den vil være i fred, og at vi skal gå væk! Det er en naturlig adfærd, så der er ingen grund til at nærme sig hunden og presse den yderligere. Hvorfor bliver vi så ved med at true vi den? Mange gange har jeg hørt sætninger som: "Hunden skal lære, at den ikke må knurre af mig -" og "- den skal lære, at jeg kan tage maden fra den." Mit spørgsmål er så: Med hvilket formål??? Hvad vil vi bevise med vores adfærd? Det er dog sikkert, at hunden mister tillid til os, hvis vi opfører os sådan.

Mindre børn er særligt udsatte, da de nemt overskrider hundens grænser uden at være klar over det, og forældrene svigter deres rolle, hvis ikke de griber ind, og stopper børnene. Og det er netop børnene, der skal stoppes, da hunden reagerer ud fra faste og nedarvede mønstre, som ikke uden videre kan ændres. Dette vender jeg tilbage til nederst på siden.

Hvis flugt er umulig for en truet eller presset hund, vil hunden vise aggressiv adfærd. En aggressiv eller truende hund starter med at stivne og holde op med at bevæge sig. Det er det mildeste af de aggressive tegn. Hunden "fryser fast", skuler eller går rundt på stive ben med stramme bevægelser - evt. med højt løftet hale. Dette kaldes også imponere-adfærd. Hunden kan også rejse børster - som regel hvis hunden er blevet forskrækket/overrasket.

 

 

 

En nærgående hanhund får et advarende blik af en tæve. Hendes mund er lukket, men tænderne er blottede i overmunden, og hendes signal er for ham ikke til at tage fejl af (ikke synligt på billedet).

 

 

 

 

 

Da det ikke er nok, bliver plageånden sat på plads med en kraftigere advarsel. Åben mund med blottede tænder. Ørerne ligger svagt tilbage, hvilket normalt hører til de dæmpende signaler. Tæven vil ikke dominere (bestemme) men fortæller tydeligt, at grænsen er nået. Hanhunden respekterer hendes signaler ved at lægge sin vægt bagud/til siden, Han viger, som alle hanhunde ville gøre, og han kigger væk fra tæven ( sender dæmpende signaler).

 

 

 

 

 

Skulen over for mennesker er ikke et tegn på dominerende adfærd. Hunde der skuler, er usikre, og de fortæller, at de vil være i fred. En hanhund er her truslen.

 

 

 

 

 

En hund der er presset, forsvarer sig. De lange mundvige og de tilbagelagte ører viser, at hunden ikke vil dominere. Den vil bare være i fred. Årsagen er den samme påtrængende hanhund, som står uden for billedet. Signalerne er: "gå væk".

 

 

 

 

 

"Gå væk" hjalp ikke, og da hanhunden nu kommer igen, prøver tæven endnu en gang at fortælle ham, at han er uønsket. Denne gang har hun kraftigt løftede læber, der tydeligt viser hendes tænder (opstoppernæse). Trods truslen har hun stadig lange mundvige og stærkt tilbagelagte ører. Hun viser derfor ingen dominans og tegn på at ville bestemme. Hun viser derimod alle tegn på underkastelse. Hun vil bare være i fred. Og det fortæller hun ved at være aggressiv (tænder) og samtidig underdanig (lange mundvige og tilbagelagte ører).

 

 

I den anden ende af skalaen kommer det voldsomste signal: hunden bider.

Imellem disse to vil de fleste hunde komme med mange andre signaler, som fortæller, at nu skal du gå væk. Disse kan være: knurre, knurre dybt, snerre med åbent gab, hysterisk bjæffen med høj stemme, hysterisk bjæffen med snappen ud i luften. Hvis ingen af disse signaler virker, og hunden derefter bider eller snapper efter dig, har du kvajet dig alvorligt, og du har fejlet som hundeejer!!! Du kunne nemlig have undgået, at det kom så langt.

Aggressivitet er nedarvet fra ulvene, og er en sund og nødvendig egenskab for at overleve. Ingen kan overleve uden at kunne forsvare sig. Det er en egenskab, som er ens for mennesker og dyr, da aggressiv adfærd handler om at forsvare det, der er vigtigt for at overleve. I en ulveflok er aggressiv adfærd rettet mod trusler udefra og kun sjældent mod kammerater i flokken. Truende signaler bruges netop for at undgå et slagsmål med dem, man er sammen med. Men hvis vi mennesker reagerer forkert på truende signaler eller overser dem, kan hunden tvinges til at bruge et signal, der virker: bid.

Hvad gør jeg så, når min hund truer?

Første gang en hund knurrer eller på anden måde viser aggressiv adfærd, skal du gå væk fra hunden. Bliv aldrig hidsig og straf ikke hunden. Der findes altid en årsag til hundens reaktion, og du "taber ikke ansigt" eller mister respekt i hundens øjne ved at trække dig - tværtimod. Gå væk for at "skabe ro i flokken" og overvej dit næste træk. Hvis du går tilbage til hunden, så vær forberedt på knurren igen. Knurrer den endnu en gang, så bevar igen roen. Gå væk fra hunden og tænk over, hvad der skete lige inden hunden knurrede. Søg derefter hjælp.

Der kan nemlig være mange årsager til, at en hund er aggressiv. Ganske få hunde er aggressive, fordi de er dominante og vil forøge deres magt. De fleste føler sig usikre og vil have fred. En anden hyppig årsag kan være smerter. Både mennesker og dyr, der er syge, har "kort lunte", og det skal overvejes grundigt, hvis en hund truer. Hvis hunden er rask, skal man derefter gå ind og se på, hvordan hunden har det med sin familie.

Nervøsitet og stress kan være andre hyppige årsager til aggressiv adfærd - og manglende tillid til mennesker ligeså. Her vil det være nødvendigt at søge råd og vejledning hurtigst muligt.

En del hunde bliver stressede ved at komme på træningspladser, og disse kan få ro ved at holde en pause. Træner du meget med din hund, og den samtidig virker aggressiv, kan en pause på 4 - 8 uger fra træningen vise, om konkurrencetræning er årsagen. Hvis ikke, træner du bare videre efter pausen.

Aggressivitet ses også, når hunden reagerer voldsomt med gøen, rejsen børster og hoppen op ad døren, når det ringer på. Formålet er, at få "modparten" til at tøve eller bakke væk. De fleste hunde falder til ro, når de får kontakt med personen uden for, og udgør ikke umiddelbart nogen fare. Hvis hunden imidlertid får held til at skræmme nogen væk, vil den forstærke sin adfærd, og der bør altid startes træning for at fjerne denne adfærd. En nem måde at dæmpe adfærden på, er at anbringe en dåse med godbidder uden for døren, så gæster er forsynet, når hunden møder dem. Med lidt held vil hunden snart betragte gæster som omvandrende madpakker, og hilse dem med glæde i stedet for rejste børster. Denne træning mener jeg, bør laves på alle hunde fra hvalp til voksen hund. Hver eneste dag - for at forebygge problemer. Hjælper denne metode ikke, bør du få ideer fra hundefolk, som kan hjælpe. OBS! Hvis hunden er aggressiv over for fremmede, vil straf kunne forstærke hundens adfærd, da hunden nemt kan komme til at forbinde de fremmede med et ubehag.

Husk i øvrigt, at hvis din hund reagerer voldsomt, når det ringer på døren, vil din ophidselse og hævede stemme forstærke hundens ophidselse. Prøv i stedet at lave en aftale med en bekendt, og gå så ud af terrassedøren, når det ringer på. Hvis din, hund falder hurtigt til ro, er det tegn på, at du selv er med til at hidse din hund op, når der kommer gæster.

Alle hunde vil bruge aggression efter de nedarvede regler, som gælder i naturen. Men det er også vigtigt at vide, at alle hunde som viser aggressiv adfærd forinden har sendt os en masse signaler, som ikke har været aggressive. Disse signaler har været dæmpende, og dem kan du læse mere om på siden Dæmpende signaler.

Fejlagtig, hårdhændet behandling fra familiemedlemmer eller såkaldte "eksperter" kan også være årsag til, at hunden reagerer aggressivt. Hvis en familiehund gentagne gange føler sig truet eller presset, er det ikke usædvanligt, at den siger fra. Den sunde hund vil sende os advarselssignaler, som fortæller, at den vil være i fred. Den starter med dæmpende signaler, men hvis vi overser disse signaler, vil hunden tvinges til at bruge truende signaler, som vil blive stærkere med tiden.

Uanset om hunden har været udsat for ubehagelige oplevelser eller ej, er det vigtigt at vide, at især mindre børn er udsatte, da deres spontane adfærd ikke altid er lige behagelig for hunden. Hvis hunden har knurret ad eller har nappet et af familiens børn, er løsningen ofte at snakke med barnet om, hvad der skete lige inden hunden reagerede - ikke at straffe hunden. De fleste hunde har reageret  naturligt og fornuftigt, og hvis de straffes for det, vil der skabes en mistillid som på  længere sigt kan forværre problemet, da en utryg hund kan blive uberegnelig. Derfor

skal man som forældre være ekstra opmærksom, når børn og hund er sammen.

Jeg har en klar holdning angående børn og dyr: alle forældre bør lære børn at omgås hunde med ro og respekt - og på dyrenes vilkår!! Dyr handler ud fra medfødte instinkter og erfaringer, de har fået hos deres ejer, hvorimod børn - forhåbentlig - har lært at tilegne sig forældres viden om at begå sig i et samfund, hvor der findes forskellige livsformer. Jeg har ofte hørt påstande om, at hunden "skal lære at finde sig i alt", men jeg lægger ikke skjul på, at jeg finder disse holdninger tåbelige. Dels fordi disse holdninger ikke gør os bedre til at læse hundens sprog. Dels fordi børn ikke lærer at omgås hunde rigtigt, hvis de er opdraget til, at hunden skal finde sig i alt. Hvad nu, hvis ikke naboens hund har lært at finde sig i alt? Hvem betaler så prisen????? DET KAN SIGES MED 4 ORD: FORÆLDRE, TAG JER SAMMEN - og opdrag jeres barn til den verden, det er født i!!!!

Hunden lever efter nedarvede og tillærte regler, som gælder hvad enten vi kender til dem eller ej. Så indtil barnet er gammelt nok til at omgås hunde med respekt er det forældrenes ansvar at stoppe eller forhindre evt. kritiske situationer. En hund, der har snappet efter et barn, eller som har knurret ad et barn, og som derefter bliver aflivet, er en fejltagelse og en beklagelig falliterklæring. Det er samtidig et alvorligt svigt af forældrerollen, da barnet vil møde mange andre hunde senere i sit liv.

Der findes ganske få hunde, som er uberegnelige, og som ikke kan reddes. Men i modsætning til mange andre mener jeg ikke, at en hund skal aflives, fordi den bliver aggressiv - ofte er aggressiv adfærd et problem, der kan findes en forklaring på. Og dermed et problem der kan løses.

Ved alle former for aggressiv adfærd bør du dog søge hjælp hurtigst muligt. På siden Litteratur og links kan du finde henvisninger til blandt andet foreninger, hvor du kan få kontakt med hundefolk, som kan give råd og vejledning.

De fire billeder herunder viser, hvordan tæven med stigende voldsomhed afviser hanhunden. Hunde bruger den grad af aggressiv adfærd og advarende signaler, som er nødvendige for at få fred.

Og aldrig mere end det nødvendige!!!

Gider du lege?

Nix. Jeg ligger lige og sover.... Skrid!!

Årh.. jo, kom nu..

Jeg sagde NIX.... Så gå dog væk!

Årh! Kom nu! Vær lidt frisk!

Jeg sagde NEJ! Så fat det dog!

Fis af med dig - din grønskolling. Så lær det dog!!!!

Så kan du f....... lære det!!! Og næste gang, jeg ligger og sover, så pakker du dig bare langt væk. Nå!!!