Hundens adfærd i korte træk

Etologi er studiet af dyrs adfærd, og iflg. Gyldendals Fremmedordbog betyder etologi: "den gren af dyrepsykologien som især omfatter den instinktive adfærd".

Hundens adfærd er i mange år blevet studeret af flere etologer (adfærdsforskere). Frem til sin død i 1989 var Konrad Lorentz en af de førende etologer, som iagttog dyrs adfærd og skrev sine iagttagelser ned. Hans værker og iagttagelser har givet inspiration til mange andre, og de må betegnes som grundlæggende for de senere studier af hundedyr.

Eberhard Trumler var også blandt de første etologer, og han brugte meget tid på at studere både ulve og hunde. Trumler gennemførte en række studier af fødende dingoer og deres omsorg for hvalpene. Trumlers bog "En hvalp bliver født" har i dag en del år bag sig, men den har været med til at give et grundlæggende syn på, hvordan hundefamilien føder, og hvordan de passer deres hvalpe.

I de senere år har svenske Anders Hallgren været førende inden for litteraturen om hunden og dens adfærd, og han er i dag en af de mest anerkendte og respekterede adfærdsforskere inden for hundeverdenen. Flere af hans bøger er ligeledes beskrevet under litteratur og links.

Såvel Lorentz, som Trumler og Hallgren har lavet et fantastisk arbejde. Alle, som interesserer sig for hunde, vil få nogle utrolige oplevelser og vigtige informationer ved at læse deres bøger, da disse tre forfattere hver på deres måde bringer os nærmere hundens og ulvens verden. Alle tre forfattere er derfor værd at studere nærmere.

Ulven er hundens stamfader, og studier af ulve har i mange år været grundlag for vores forståelse af hundens adfærd. Der er skrevet mange bøger om ulves adfærd, men de fleste af disse har været baseret på iagttagelser af ulve i fangenskab. Ulve i fangenskab lever oftest et unaturligt liv (også trods store arealer i naturparker), og det har haft indflydelse på de resultater, der er blevet uddraget af forskningen. Der er stor forskel på, hvordan ulve opfører sig i fangenskab, og hvordan de opfører sig, når de lever frit. I nyere tid har observationer af fritlevende ulve været afgørende for et nyt syn på livet i en ulveflok - og dermed en ny forståelse for hvor højt udviklet ulven er. Blandt de, der i nyere tid har studeret den "vilde" ulv, er blandt andet Runar Næss. Mig bekendt har Runar Næss ikke haft tid til at skrive en bog, men på baggrund af sine iagttagelser holder Runar Næss foredrag om hundens og ulvens adfærd, og disse foredrag er altid et besøg værd.

Alt, hvad hunden foretager sig i løbet af en dag, er adfærd, og hundens adfærd er bestemt af tre ting:

  • tillært adfærd (alt det, som hunden har lært af mennesker og evt. andre hunde)
  • instinkthandlinger (færdige handlinger og handlingsforløb, som hunden er udstyret med fra fødslen. De styres af en drift - en medfødt indre drivkraft - og startes på bestemte signaler udefra - nøglestimuli). Alle instinkter er vigtige for en ulv, hvis den skal overleve i naturen, og vores hund har arvet ulvens instinkter. Eksempler på instinkthandlinger er: jage bytte, forsvare sig, flygte, parre sig (strejfe), grave ben ned, slå alarm (gø ved døren) m.v.
  • kopiering af andre hundes adfærd. (Dette ses som regel kun hos hunde, som lever i flok, eller som tilbringer meget tid sammen med andre hunde).

Eksempler:

Instinkthandling. Når din hanhund letter ben, er det adfærd. Han fortæller - på en pæn måde - at "her bor jeg". Og det skal han have lov til - bortset fra de få steder, hvor du af praktiske hensyn ikke tillader det. Hunde og ulve bruger urin til at markere deres territorium med. Hanhunde - og enkelte tæver - letter ben for at få urinen så højt op som muligt. Derved bærer vinden færten (lugten) længere væk, så andre hunde finder ud af, at "her bor jeg". For at understrege det endnu mere, kan hunden skrabe i jorden og "sparke jord bagud". Hvis andre hunde ser, at hunden skraber, vil det sende et synligt signal om position på villavejen. Men skraben betyder også, at lugten af urin vil spredes, samtidig med at skrabespor i jorden (muligvis) henleder opmærksomheden på "tissestedet" for andre hunde. På den måde gør hunden opmærksom på sit territorium og sin "styrke". Men hunden skal have en vis alder og føle en vis selvsikkerhed for at udføre markeringsadfærd. For eksempel vil en lille hvalp aldrig lette ben, da den ikke føler sig stærk og sikker nok til at skrive "direktør" på sit visitkort. Derfor skal man heller ikke gå gade op og gade ned med sin helt nye hvalp for at lufte den. Den tør simpelthen ikke gøre sig ren, hvor der lugter af store, stærke hunde. Den venter med at gøre sig ren, til den er hjemme i trygge omgivelser. Urenlighed er nærmere beskrevet under linket: urenlighed.

 

 

Når en dingohvalp flyttes, sker det meget forsigtigt, da hylen og klynken tilkalder andre rovdyr. Fra Eberhard Trumler: "En hvalp bliver født ".

 

 

 

www.alphagruppen.com

En ulv bevogter sit territorium og er klar til at forsvare det.

 

 

 

Når man letter ben, skal det gøres ordentligt. Jo højere man kan få strålen op, jo mere vil duften brede sig. Den kan skræmme konkurrenter væk og tiltrække tæver... Sådan!!!

 

 

 

Også hvis hunden går uden for, vil den være styret af sine instinkter, og den vil hilse fremmede velkommen og samtidig alarmere resten af "flokken".

 

 

 

Når man jager, kan man blive så ivrig, at man ikke rører jorden...... - og man hører intet.... - heller ikke stemmen, der kalder. Man ser kun haren foran... YEEPIII!!!

Instinkthandling/tillært adfærd. Hvis din hund går helt amok, når det ringer på døren, er det en naturlig adfærd. Den kalder bare på resten af flokken: "DER KOMMER NOGEN!! HALLOO!!! SÅ VÅGN DOG OP!!!! DER KOMMER NOGEN!!!" Da hunden hører væsentligt bedre end mennesket, er det også helt naturligt, at den slår alarm længe før, vi selv kan høre noget. Hunden kalder sin flok sammen for at forsvare territoriet. Bevogtningsadfærd er en af de vigtigste grunde til, at mennesket tog hunden til sig for 12000 år siden - netop fordi hunden hører langt bedre end vi gør..... Men hvis vi opfører os forkert, og hidser os op, når det ringer på døren, kan bevogtningen bliver et problem og en plage. Hunde, som hidser sig voldsomt op, når det ringer på døren, har som regel lært det af ejeren, som altid har reageret hurtigt (og voldsomt??), når det ringer på....

Instinkthandling/delvis tillært adfærd. Du sidder i sofaen og sidder godt. Din hund kommer hen til dig og lægger sit hoved på dit lår. Kort efter vender den sig og vender bagdelen til. En adfærd, som viser venlighed. Hunden vender tænderne væk - den er venlig, og den vil gerne kløes, hvor den ikke selv kan nå. En adfærd, som er en del af hundens dæmpende signaler.

Instinkthandling. Du har ikke taget dig ordentligt af din hund i et par dage. Den trænger til at komme ud og løbe. Ud og jage. Pludselig rejser den sig, griber noget legetøj og rusker det voldsomt, hvorefter den går tilbage i kurven og sover videre. Adfærden kaldes "tomgangshandling" og hunden fortæller dig, at du skal op af sofaen og ud med din hund. Hvis du er knap så heldig, vil din hund på et tidspunkt gå i gang med stole, borde, naboens høns osv. Så: AF STED - NU!!!

Instinkthandling. Du går tur med din hund uden line. Pludselig rejser en hare eller en kat sig. Den har skjult sig i det høje græs, men vælger nu at flygte. Og din hund følger efter. Den hører intet, men forfølger sit bytte uden at lytte til din råben og skrigen. Jagtinstinktet ligger dybt i mange hunde, da de er født som rovdyr, der skal jage. Hunden er egentlig ikke ulydig - den kan bare kun koncentrere sig om én ting ad gangen, og når den er optaget af jagt, lukker den alt andet ude - også vores kalden, råben og skrigen. Men jagtadfærden kan alligevel blive et stort problem for mange hundeejere.

Hundens instinkter bestemmer på mange punkter, hvordan den skal handle og opføre sig i bestemte situationer, og vi kan som regel ikke se på hunden, hvorfor den handler, som den gør. Men til gengæld er hundens signalsprog en del af hundens adfærd, som vi kan se. Både instinkter og sprog beskrives nærmere på andre sider.

Til hvert instinkt i hunden hører en adfærd. Til en hunds jagtinstinkt hører en jagtadfærd, til hundens flokinstinkt er knyttet flokadfærd osv. Hvis din hund for eksempel finder sit legetøj og rusker det, er det faktisk et udtryk for jagtadfærd, som er styret af hundens jagtinstinkt. Hunden rusker sit bytte for at slå det ihjel. Kommer din hund hen til dig, tager kontakt og derefter vender bagdelen ind mod dig, er det en del af hundens flokadfærd, du kan se. Den viser, at den er  venlig, og denne adfærd ses altid i forbindelse med de dæmpende signaler.

Som nævnt tidligere hører alt, hvad hunden foretager sig, ind under adfærd. En del af adfærden er tillært - dvs. menneskeskabt, men en meget stor del af det, hunden gør i løbet af en dag skyldes adfærdsmønstre, som hunden er født med, og som derfor vil kunne genkendes hos hunde over hele verden. I modsætning til menneskers sprog, er hundens sprog internationalt. Hundens adfærd/signaler respekteres af andre hunde, og bør også respekteres af os mennesker, da adfærden sjældent et tegn på ulydighed, men derimod en naturlig del af hundens liv. Det er derfor op til os mennesker at lære hundens sprog og signaler at kende. Når vi har lært det, bør hundens adfærd naturligvis tilpasses et liv blandt mennesker, da ikke al hunde-adfærd er egnet til et liv i tæt befolkede områder.

Hundens adfærd, instinkter og sprog er på sitet opdelt på tre sider, men i virkeligheden hænger de så meget sammen, at de ikke kan adskilles. De tre elementer er knyttet tæt ind i hinanden. Det har desværre ikke været muligt for mig at binde de tre emner sammen på én side, men jeg håber, at du ved at læse alle tre sider alligevel kan finde en sammenhæng og forstå din hund.